10. december 2019
Det højteknologiske udstyr i politiets ATK-vogne har alt for travlt med at blitze for hurtige bilister på Huginsvej og Køgevej. I hvert fald for Huginsvejs vedkommende er politiets gisning, at den evigt tætte morgentrafik på Næstvedvej får folk til at bruge Huginsvej som omkørsel uden om trafikpropperne. Foto: Anne Wandahl
Det højteknologiske udstyr i politiets ATK-vogne har alt for travlt med at blitze for hurtige bilister på Huginsvej og Køgevej. I hvert fald for Huginsvejs vedkommende er politiets gisning, at den evigt tætte morgentrafik på Næstvedvej får folk til at bruge Huginsvej som omkørsel uden om trafikpropperne. Foto: Anne Wandahl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: For mange bilister kører stadig for stærkt på plagede veje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For mange bilister kører stadig for stærkt på plagede veje
Ringsted - 17. juni 2019 kl. 14:59
Af Anne Wandahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

104 bilister får en fartbøde i deres digitale postkasse, fordi de kørte vildt mandag morgen og formiddag på Huginsvej eller Køgevej i Ringsted.

arrow Læs også: Trods fartproblem: Ikke udsigt til bump eller skiltning på Køgevej

27 af de 104 bilister kørte så stærkt, at de udover en klækkelig fartbøde også får et klip i kørekortet.

På Huginsvej blev den mest fartbøllede bilist målt til at køre 83 kilometer i timen, hvor fartgrænsen er 50.

Fartgrænsen er den samme, der hvor politiets ATK-vogn holdt på Køgevej, og her nåede den hurtigste bilist helt op på 89 kilometer i timen i formiddag.

Når politiets ATK-biler tager så mange fartsyndere på Huginsvej og Køgevej, har de lovulydige bilister kun sig selv at bebrejde.

Farten har været slem så længe, at beboere ved vejene fik nok.

- Vi fik borgerhenvendelser om, at der bliver kørt alt for stærkt på de to veje. ATK-vognen har derfor holdt der flere gange, fordi vi jo kunne se på tallene fra de første målinger, at borgerne havde ret, siger pressetalsmand Martin Bjerregaard, Midt- og Vestsjællands Politi til DAGBLADET Ringsted.

ATK-vognen har for eksempel holdt på Hu- ginsvej den 5. april, 24. april, 13. maj, 24 maj og i morges den 17. juni.

I alt på de fem kontroller er 203 bilister blevet blitzet, fordi de kører for stærkt. 66 af de 203 har kørt så meget for stærkt, at de har fået klip i kørekortet oveni en stor fartbøde.

»Topscoreren« i at træde for hårdt på speederen fik ikke et klip i sit kørekørt. Vedkommende har slet ikke et kørekort nu, for personen kørte 117 kilometer i timen, hvor grænsen er 50.

Det er så voldsom en fartoverskridelse, at det medfører en ubetinget frakendelse af kørekortet.

Resultaterne fra Køgevejs seneste fire målinger er lige så dårlige, oplyser Martin Bjerregaard.

Og derfor kan bilisterne regne med, at ATK-vognen vil være en hyppig gæst fremover, indtil vognens målinger viser en markant forbedring i antallet af fartsyndere.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk