21. januar 2020
Peptalk. Muhammed Oubelaid pepper sin unge bokser op til kamp til "King of the Ring", der blev afholdt i Ahorn Hallen i lørdags. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Peptalk. Muhammed Oubelaid pepper sin unge bokser op til kamp til "King of the Ring", der blev afholdt i Ahorn Hallen i lørdags. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Første Kings of the Ring blev bokset ind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Første Kings of the Ring blev bokset ind

Boksestævnet »Kings of the Ring« blev afholdt lørdag, men de lokale arrangørerne vandt ikke.

Ringsted - 09. december 2019 kl. 12:32
Af Nikolaj Kennov Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det så helt professionelt ud. Som de stod der, svøbt i professionel lyd og lys, lignede fighterne fra den lokale thai- og kickboksningklub Muay Thai Ringsted jo den ægte vare.

arrow Læs også: Video: Små og store sparker sig til sejre

En blanding mellem tung og let, som at se muskelbundtet Schwarzenegger danse kinddans med anderledes adrætte Bruce Lee:

Hovedstød, spark og parering var alle trin i den dans, der blev fløjtet i gang i Ahorn Hallen lørdag som amatørstævne forklædt som et professionelt med dj og lys og lyd, som man kender det fra tv.

- Man kunne godt se, at de gav sig mere end plejer på grund af det professionelle præg. Det sagde de andre trænere også og roste os for det show, vi havde lavet, siger Muhammed Oubelaid, der har været træner i Muay Thai Ringsted i mange år.

Vandt ikke

Det var også dem, der havde inviteret andre af landets klubber i ringen til en opvisning udi østerlandsk slå-på-tæven.

Det gik dog ikke efter planen ifølge klubtræneren. Desværre kunne man som lokal finde på at sige.

- Vi vandt en titelkamp og tabte to, så det kan vi godt gøre bedre til næste gang. Jeg vil dog sige, at det var nogen gode kampe, og de kæmpede alle indædt for at blive »King of the ring«, som er den højeste titel, siger Muhammed Oubelaid.

Det betyder dog ikke så meget, at de ikke fik de anerkendende bælter.

- Jeg er meget stolt af mine fightere, uanset om de har tabt eller vundet. De har alle knoklet for at stå i den ring, og det er jeg meget taknemmelig for, siger den alfaderlige træner, inden han skruer bisse på, som kun en god træner skal.

- Der er nogle, der allerede skal kæmpe inden jul, så det er bare i træningstøjet igen og ind i ringen.

Marokkos ambassadør

Også Marokkos ambassadør i Danmark Khadija Rouissi lagde vejen forbi stævnet i Ahorn Hallen.

Hun kom ikke bare på grund af 15-årige Hiba Lektif, der både er Danmarksmester og Nordisk Mester i thai- og kickboksning, men også for at heppe på det unge håb, Adam Aitbouziare.

Begge fightere, som man kalder dem, er af marokkansk afstamning.

- Ambassadøren syntes, det var et fremragende show og ikke mindst, at vi gør et godt arbejde med de unge i klubben, hun var meget tilfreds med, siger Muhammed Oubelaid og slutter så:

- Fighterne var selvfølgelig lidt kede af, at de ikke vandt, men de tog det med et smil på læben. Det var et godt show med et fint fremmøde, så vi gør det helt sikkert igen i nær fremtid.

arrow Kings of Ringsted: Mød otte unge boksere, der sparker r..
16. november 2019 kl. 05:49 Opdateret: kl. 07:51

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk