20. september 2021
Manglende udluftning har blandt andet ført til, at en kommunal bygning på Rønnedevej i Ringsted ikke længere er beboelig. Modelfoto
Manglende udluftning har blandt andet ført til, at en kommunal bygning på Rønnedevej i Ringsted ikke længere er beboelig. Modelfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flygtningebolig ødelagt - beboere glemte at lufte ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flygtningebolig ødelagt - beboere glemte at lufte ud
Ringsted - 05. september 2021 kl. 09:31
Af Kasper Frank

Et kommunalt ejet hus brugt til at huse flygtninge er så ødelagt, at det bør rives ned.

Så klar er anbefalingen fra politikerne i Plan- og Boligudvalget i Ringsted Kommune, efter kommunen har undersøgt standen på huset, som har været beboet af flygtninge siden 2016 og en årrække frem.

En række rapporter beskriver, hvordan huset på Rønnedevej 11 er præget af skimmelsvamp i en sådan grad, at det nu er ubeboeligt.

- Måske vores egen fejl

Det bekræfter formanden for Plan- og Boligudvalget, Per Flor (S).

- Der er skimmelsvamp i hele bygningen, fordi der ikke er blevet luftet ud. Der er råd og svamp i gulvet i gangen, fordi der er vand, der er løbet ud af badeværelset og ud i gangen, fortæller han.

De tidligere beboere har angiveligt blandt andet undladt at rense afløbet på badeværelset, ligesom hverken emhætte eller vinduer er blevet benyttet under madlavning. Det har ført til de omfattende skader.

- Det er måske vores egen fejl, at vi i kommunen ikke har været opsøgende på de boliger, vi har brugt som flygtningeboliger. Man har bare taget for givet, at de vidste alt om, hvordan man bor i sådan et hus, siger Per Flor.

- Set i bagklogskabens lys, var det ikke sådan man skulle have ageret. Man skulle have fortalt dem, hvordan man gør. Om det havde hjulpet, er svært at sige, men så havde man da forsøgt, fortsætter udvalgsformanden.

Ifølge kommunens beregninger vil det koste op mod 2,5 millioner kroner at bringe huset tilbage i beboelig stand. Til sammenligning koster det 500.000 kroner at rive det ned.

Andre muligheder

Per Flor holder dog døren på klem for en anden anvendelse af huset, der ligger ved siden af brandstationen.

- Som udgangspunkt regner jeg med, det bliver lavet om til parkeringspladser, men det kan da godt være, vi skal undersøge andre muligheder, inden bulldozerne ruller forbi, siger Per Flor.

Bygningen er oprindeligt en kontorbygning, der i 2016 blev ombygget til at huse seks midlertidige flygtningeboliger. Bygningen er opført i gule mursten i ét plan og ifølge BBR opført i 1964 på 144 kvadratmeter.

Økonomiudvalget skal på et møde 6. september behandle indstillingen fra Plan- og Boligudvalget, før sagen skal afgøres i byrådet.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk