27. november 2020
»Sammenfattende vurderes 0-alternativet (altså at Dampmøllen fortsat henligger urørt) at medføre større miljøpåvirkninger end forslaget« om en ny lokalplan, der kan åbne for det afbildede byggeri. Illustration: Mangor & Nagel  for Andelsboligforeningen af 1941
»Sammenfattende vurderes 0-alternativet (altså at Dampmøllen fortsat henligger urørt) at medføre større miljøpåvirkninger end forslaget« om en ny lokalplan, der kan åbne for det afbildede byggeri. Illustration: Mangor & Nagel for Andelsboligforeningen af 1941
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flagermus på Dampmøllegrund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flagermus på Dampmøllegrund
Ringsted - 26. maj 2017 kl. 14:48
Af Dan Qvitzau

Ud over at antallet af parkeringspladser er i fokus, skal Ringsted Byråd også se på miljøforholdene, når projektet Ringsted Dampmølle kommer på byrådets dagsorden på foranledning af to medlemmer af Plan- og Boligudvalget, nemlig udvalgsformand Per Roos (V) og udvalgsmedlem Anders Weber (DF).

Kommunens administration har på baggrund af en screening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer vurderet, at planerne for dampmøllen har en så væsentlig indvirkning på miljøet, at der skulle udarbejdes en egentlig miljøvurdering i sagen.

Denne miljøvurdering (på 66 sider!) er udarbejdet af BM Arkitekter som en selvstændig miljørapport. Det er hovedsagelig den høje sandsynlighed for forekomst af flagermus - og det faktum, at der bliver tale om nedrivning af industriminder - der springer i øjnene i miljøvurderingen. Hvis der er flagermus i bygningen, skal der udarbejdes en udslusningsplan inden nedrivningen.

Om de bygninger, der i givet fald skal erstatte de nedrevne, hedder det: » Det skal sikres, at den nye bebyggelse udformes med respekt for byens karakter. Det vil sige, at bebyggelsen opføres som en kompakt bebyggelse i røde teglsten og med røde tegltage, og at bygningens volumen under-inddeles i mindre volumener, så den tilpasses dimensionerne i den omkringliggende by«.

På grunden er der ifølge rapporten tre bevaringsværdige træer, en blodbøg, et bøgetræ og en valnød. Det ene træ (bøgen) skal fældes, hvis Andelsboligforeningen af 1941 skal kunne gennemføre sit boligprojekt - men det er i orden, hvis der plantes et nyt, højstammet træ Hvis træet plantes solitært og synligt, vil det blive »et karakteristisk element i lokalplanområdet«, og det vil være med til at »sikre en bevarelse af det grønne areals park- og havelignende karakter«

Med hensyn til de meget omtalte klima-projekter mange andre steder, så forventes det nye boligprojekt at få en positiv indvirkning på Dampmøllegrunden, fordi der vil blive etableret et forsinkelses-bassin, som vil aflaste de rør, der skal lede regnvandet væk i tilfælde af skybrud - ved at noget af vandet holdes tilbage i et stykke tid.

Grunden ligger i et område med særlige drikkevands-interesser, som dog ikke skønnes at blive påvirket af nybyggeriet. Hvis nybyggeriet skal have en kælder, skal denne imidlertid sikres mod det høje grundvandsspejl.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk