21. oktober 2021
Jung er nummer fire over festivalgæsternes højeste ønsker, og nu er de blevet booket til at spille til næste års Ringsted Festival. Pressefoto
gallery icon

Se billedserie

Jung er nummer fire over festivalgæsternes højeste ønsker, og nu er de blevet booket til at spille til næste års Ringsted Festival. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Festival løfter sløret for fire unge stjerner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Festival løfter sløret for fire unge stjerner
Ringsted - 11. oktober 2021 kl. 11:55
Af Mads Dam Bendtsen

Ringsted Festival har offentliggjort de første fire kunstnere på næste års festivalprogram. Og de besøgende i Lystanlægget kan se frem til energiske popsange og store hits.

De fire unge stjerner er Jung, Andreas Odbjerg, Drew Sycamore og Hjalmer - alle solide popnavne.

- Det er nogle af de mest efterspurgte kunstnere. De ligger helt i toppen på vores top 20-liste. Vores publikum er meget poppet, siger festivaldirektør Anders Sørensen.

Festivalen har spurgt sine gæster, hvem de helst vil opleve i Lystanlægget i 2022. Her har 750 publikummer svaret, og de har placeret de fire offentliggjorte kunstnere på henholdsvis en 4. plads (Jung), 8. plads (Hjalmer), 11. plads (Drew Sycamore) og en 20. plads (Andreas Odbjerg).

Men selvom de fire offentliggjorte navne alle er popnavne, er det ikke en bevidst retning, festivalen går i. Det er en tilfældighed.

- Det er ikke en tendens - der kommer også meget rock. Men meget af det nye musik, der kommer ud, er pop, siger Anders Sørensen.

Helt i top på listen ligger Nik & Jay, Queen Machine og Thomas Helmig. Ét af navnene ved festivaldirektøren allerede nu ikke er en mulighed til næste sommer. Men som han siger:

- Resten af toppen går vi efter.

De fire kunstnere

Ringsted Festival skriver om de fire kunstnere:

Jung: Danmarks nye nationalorkester, bliver de kaldt, og der hersker ingen tvivl om, at den højspændte trio har en stor fremtid foran sig. Du kender garanteret hits som 'Blitz, baby' og 'Hun kommer tilbage'. De har spillet på repeat på danske radiokanaler, og unge som voksne er hoppet med på Jung-vognen!

Andreas Odbjerg: At Andreas Odbjerg er et af Danmarks allerstørste sangskrivertalenter lige nu, kan man ikke fornægte. Han er en mester udi poppens verden. Andreas har med hitsinglerne 'Føler mig selv 100' og 'I morgen er der også en dag' taget Danmark med storm.

Drew Sycamore: Drew Sycamores stemme formår at række langt ind i hjertet på publikum, og hun kan med røsten og guitaren spille en sal op, udover det sædvanlige. Med tre nr. 1 radiohits på stribe har Drew Sycamore med 'Take It Back', 'I Wanna be Dancing' og den seneste '45 Fahrenheit Girl' manifesteret sig som en af de nye stærke profiler på den danske musikscene.

Hjalmer: Siden Hjalmers debut er det rullet vanvittig hurtigt for den ambitiøse og arbejdsomme herre, og således har han sunget sig ind i vores hjerter med både talent og karisma. I et univers af flygtige forelskelser og coming-of-age, rummer Hjalmers sange tusinde af melodiøse historier. Med sange som 'Dig og mig' og 'Istedgade' vil Hjalmer med garanti sætte gang i Lystanlægget i Ringsted.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk