13. august 2020
Gang i grillerne i pølsevognen og en af Hydremas velkendte rendegravere. Pr-foto
gallery icon

Se billedserie

Gang i grillerne i pølsevognen og en af Hydremas velkendte rendegravere. Pr-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fem firmaer er klar til åben maskinvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fem firmaer er klar til åben maskinvej
Ringsted - 13. februar 2020 kl. 10:07
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det bliver ikke nødvendigt at tænde op for de hjemlige kødgryder for hverken landmænd, entreprenører, maskinførere, håndværksmestre eller folkene i udlejningsbranchen fredag den 6. og lørdag den 7. marts.

Der bliver nemlig rigeligt med muligheder for at invitere både den bedre halvdel og kolleger ud at spise i Benløse ved Ringsted, fremgår det af en pressemeddelelse.

Ikke færre end fem maskinfirmaer står samtidig klar med grillpølser i lange baner, drikkevarer, hestekræfter og en duft af hydraulikolie, når der for tredje gang inviteres til "Åbent maskinvej" på Kærup Parkvej.

Her ligger de fem maskinhandler indenfor cirka 650 meter. JCB-importøren Nicolaisen & Larsen i den ene ende af vejen, Helms TMT-Centret og Mertz under fælles tag og lige ved siden af Hydrema i den anden ende, mens Scantruck ligger centralt midtvejs.

Tredje gang
To gange tidligere har de fem fundet sammen om at skabe det meget specielle åbent hus-arrangement, som er blevet populært hos både landbruget og entreprenørbranchen.

De enkelte firmaer kan byde på en række spændende maskinnyheder.

Hydrema er Danmarks eneste producent af store entreprenørmaskiner, og til "Åben Maskinvej 2020" bliver der mulighed for at teste den nye kompakte 707G-dumper, der har »multitip« og kort venderadius på fem meter. Ved arrangementet bliver der også lejlighed til at prøve kræfter med virksomhedens velkendte rendegravere.

Hos naboen Helms TMT-Centret er Schäffer et af hovednavnene, som kan byde på de nyeste modeller af knækstyrede hjul- og teleskoplæssere. Her er man også velkommen til en fagsnak om Komatsu Forest samt McCormick traktorer og produkter fra Textron.

Hos Johs. Mertz, som er i samme bygning som Helms TMT-Centret, har siden sidste år fokuseret på salg af New Holland-traktorer og høstmaskiner, samtidig med at man har plejet ekspertisen i servicering af Case IH-maskiner.

Lidt oppe ad "Åben maskinvej" kører Scantruck den helt nye Komatsu-gummihjulslæsser WA475 i stilling. Siden sidste års femdobbelte arrangement, har Scantruck indviet sin nye demo-plads for maskiner med integrerede intelligente maskinstyringssystemer og hybrid-maskiner. Her bliver naturligvis aktivitet begge dage, og Scantruck viser tillige de nyeste modeller fra Manitou.

JCB-importøren Nicolaisen & Larsen har hjemme øverst på Kærup Parkvej og er dermed det af de fem firmaer, som gæsterne møder først til "Åbent Maskinvej.Her lægger markedschef Dennis Faurby og hans mandskab an til præsentation af de nye JCB Serie III-landbrugsteleskoplæssere, som er blevet udstyret med ny og større kabine med et støjniveau så lavt som 69 dB.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk