18. januar 2021
Annette Jensen har åben bagdør i Farvebuen på Møllegade 2.
Annette Jensen har åben bagdør i Farvebuen på Møllegade 2.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Farvehandler har bagdøren på klem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Farvehandler har bagdøren på klem
Ringsted - 11. januar 2021 kl. 15:52
Af Kasper Frank

Med manglende indtægter og nul kunder i butikken er det med at tænke kreativt for butiksindehaverne.

arrow Læs også: Farfar tager ferie: Corona giver bøvl i butikken

Farvebuen i Ringsted er en af de forretninger, der forsøger at opretholde en nogenlunde normal hverdag, selv om det ikke for alvor lader sig gøre under coronanedlukningen.

Indehaver Annette Jensen møder stadig på arbejde, og det samme gør hendes ene ansatte. Begge på fuld tid.

- Det er fandme irriterende, at man ikke kan have åbent rigtigt, siger Annette Jensen.

Webshop tilknyttet

Farvebuen er en af de forretninger, der også har en webshop tilknyttet, og derfor er der stadig fuld gang i online-delen af forretningen. Mindst lige så meget som før coronakrisen.

Derudover har den 63-årige butiksindehaver nærmest i bogstavelig forstand åbnet en bagdør på klem for at holde salget af maling kørende.

- Folk kan ringe eller maile og bestille de varer, de skal bruge. Hvis nogen har brug for to gange 10 liter hvid maling, så snakker vi med dem og yder rådgivning, når der er noget, de er i tvivl om, siger Annette Jensen og fortsætter:

- Så banker de på døren i baggården ved parkeringspladsen, vi tjekker mobilepayoverførslen og stiller malingen ud, så vi ikke kommer i nærheden af hinanden.

Kend din farvekode

Derudover er det også stadig muligt at få blandet farvenuancer til afhentning, hvis man blot har farvekoden. Det er en måde at køre forretningen videre på under coronakrisen for Annette Jensen, som har stået bag disken i Farvebuen i tre årtier.

- Det er slet ikke sammenligneligt med en normal arbejdsdag, for kunderne kommer jo ikke ind til os. Normalt elsker de at komme ind og se og føle på varerne, men nu må de nøjes med webshop og vinduer.

- Det tapet, jeg har solgt, er det, der har stået i vinduet indtil nu, så det giver da lidt, siger Annette Jensen.

Hun føler sig godt rustet

Hun omsætter ikke for det, hun plejer, og selv om det er irriterende, at døren skal være låst for kunderne, føler farvehandleren sig rustet til denne krise.

- Jeg skruer bare helt ned for blusset og spiller ikke fandango. Det har jeg lært gennem 30 år som selvstændig. Hvis du pludselig for store udgifter, går du jo heller ikke ned og køber en stor fed bil, siger Annette Jensen.

- Når man har været i gang i mange år, så ved man, at det kan gå op og ned. Så holder jeg igen på mit private forbrug, og det har jeg sådan set altid gjort. Ellers går man på røven. Sådan er det at være selvstændig, fortsætter hun.

Ud over forretningen Farvebuen i Møllegade 2 i Ringsted driver Annette Jensen webshoppen tapetogkunst.dk, hvor mange af varerne fra butikken forhandles.

Dog ikke maling, som i øjeblikket kun kan købes via bestilling på mail eller telefon.

Nedlukningen af detailhandlen forventes i skrivende stund at gælde frem til 17. januar. Det er dog ikke udelukket, at restriktionerne bliver forlænget.

arrow Vinhandlere: Mindre travlt, men folk bruger flere penge
05. januar 2021 kl. 10:21 Opdateret: kl. 10:21
arrow Butiksliv efter forlænget nedlukning: Skidt, skævt og nødvendigt
30. december 2020 kl. 15:57 Opdateret: kl. 14:57
arrow Butiksejer undrer sig: Må gerne holde åbent mellem jul og nytår
22. december 2020 kl. 15:54 Opdateret: kl. 14:35
I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk