12. maj 2021
Der er kommet mange flere bløde trafikanter på vejene i det tidligere kaserneområde. Derfor er der blandt andet et stort ønske om to nye fodgængerfelter på Kaserne Allé. Foto: Bjørn Armbjørn
Der er kommet mange flere bløde trafikanter på vejene i det tidligere kaserneområde. Derfor er der blandt andet et stort ønske om to nye fodgængerfelter på Kaserne Allé. Foto: Bjørn Armbjørn
Foto: Thomas Krakau
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Et øget antal unge cyklister skaber et stort ønske om to nye fodgængerfelter på befærdet villavej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et øget antal unge cyklister skaber et stort ønske om to nye fodgængerfelter på befærdet villavej
Ringsted - 31. marts 2021 kl. 09:15
Af Jakob Fønss

Trafikhandlingsplanen fik på seneste byrådsmøde i Ringsted Kommune endnu et ønske tilføjet, da byrådet valgte at sende et borgerdrevet forslag videre til den lange prioriterede liste over forslag til forbedring af trafiksikkerheden.

Listen er på omkring 200 forslag, som ifølge borgmester Henrik Hvidesten (V)spænder bredt fra ønsket om klipning af en hæk på Søbjergvej til anlæggelse af en helt ny omfartsvej.

Det var Ringsted-borger Pernille Høj Larsen, som havde opnået støtte fra mere end 200 af kommunens borgere til forslaget om, at der bliver etableret to fodgængerfelter på Kaserne Allé til glæde for de mange bløde trafikanter i området.

- Det ene sted er, hvor man skal krydse vejen på Kærehavestien. Det andet sted er ud for stierne, der løber langs med fodboldbanerne, hvor man så krydser over ved Jehovas vidner, påpegede hun i sit forslag.

Hun bor selv på Østre Parkvej og har cyklet dagligt på Kaserne Allé i 10 år.

»Nu cykler jeg sammen med mine to børn, og der er rigtig mange andre børn, der cykler turen alene. Der er kommet mere cykeltrafik de sidste år, som formentlig hænger sammen med de nye boliger, der er bygget på kaserneområdet. Ved begge kryds er der fartbump, men der opstår alligevel ofte farlige situationer. Bilerne holder tilbage, selvom de ikke har vigepligt. Ofte holder en bil i den ene side tilbage, og bilen i den anden side kører. Det sker næsten dagligt. Det skaber ofte en meget farlig situation for børnene, som bliver forvirrede over, om de skal køre eller om de skal vente«, påpeger hun.

Mange bolighandler
I byrådssalen var der forståelse for forslaget og Venstres Mazlum Øz oplyste, at han selv har skrevet under på forslaget, fordi han bor i området og jævnligt oplever de farlige situationer.

- Der har været mange ejerskifter i boligerne i området, og det har betydet, at der er kommet mange nye børnefamilier ind og dermed mange flere gående og cyklende børn, sagde han.

SF's Britta Nielsen mente, at det er på tide at overveje at sætte flere penge af til at få udbedret nogle af de 200 forslag, som står i kø på trafikhandlingsplanen.

- Forslaget skal ind i trafikhandlingsplanen. Stor ros til forslagsstilleren, lød det fra Per Nørhave (DF).

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk