20. september 2019
De foreløbige skitser til boligerne på Nordrup Vestervang ser således ud.                                           	                           Illustration fra præsentationsmateriale
De foreløbige skitser til boligerne på Nordrup Vestervang ser således ud. Illustration fra præsentationsmateriale
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Entreprenør vil bygge bæredygtige rækkehus med tilhørende elbil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Entreprenør vil bygge bæredygtige rækkehus med tilhørende elbil
Ringsted - 22. august 2019 kl. 18:41
Af Ulla Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Direktør i byggefirmaet SB Entreprise har en vision om at bygge bæredygtige boliger med facader af træ og tag af tegl ved Nordrup Vestervang i landsbyen Nordrup.

Han har allieret sig med et københavnsk boligselskab med det formål at bygge 38 rækkehuse i et projekt med lige dele andelsboliger og lejeboliger.

- Visionen er at skabe et bæredygtigt, hyggeligt og grønt kvarter, der er tilpasset de familier, som flytter ind, siger Torben Eriksen.

For at give planerne et ekstra tillokkende og grønt pift er han kommet på den ide, at beboerne skal få to fælles elbiler med i købet, når de flytter ind.

Ideen har Torben Eriksen fået fra andre boligudviklere, der tidligere har lokket med »en Fiat i carporten«. Men i disse miljø- og klimatilpassede tider vil en fælles el-bil egne sig bedre, vurderer han, fordi beboerne vil kunne klare sig med ingen eller kun én bil per hustand.

Han tilføjer, at det bæredygtige især består i, at der bruges materialer, som er bedre for miljøet i både produktion og bortskaffelse. Desuden vil husene være særdeles velisolerede og have luft til vand varmepumper som opvarmningskilde, hvilket giver lavt varmeforbrug og lille CO2-udledning.

Nordrup Vestervang får ifølge de nuværende planer både en legeplads, bålplads, køkkenhaver og et fælleshus. Boligerne vil være fra 75 til 105 kvadratmeter, have tre til fire rum, store vinduer og egen terrasse.

Nu gælder det bare om at finde ud, om interessen også er til stede i Nordrup og i oplandet omkring Ringsted.

Derfor har parterne besluttet at holde et orienteringsmøde torsdag den 29. august klokken 19-20. Her vil interesserede kunne skrive sig op til en bolig. Mødet afholdes i Nordrup Forsamlingshus. Både Torben Eriksen, repræsentanter for boligselskabet og for arkitektfirmaet vil være til stede.

- Jo større lokal interesse, jo større mulighed for at projektet bliver til virkelighed, siger direktøren, der tilføjer, at mange mennesker med store parcelhuse og enfamilieshuse ofte begynder at se sig om efter en anden type boliger, når de bliver ældre.

- Det kommer an på, hvad man gerne vil have. Vil man gerne være en del af en forening, der bygger stedet op, eller vil bo i byggeri, hvor man ikke skal tænke på noget, og hvor græsset bare bliver slået. Der er begge muligheder.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk