14. april 2021
Film for alle aldersgrupper på storskærm på Torvet er et af de mange forslag, som kan komme i spil. Foto: Thomas Olsen
Film for alle aldersgrupper på storskærm på Torvet er et af de mange forslag, som kan komme i spil. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Enigt byråd: Vi vil have borgernes ideer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Enigt byråd: Vi vil have borgernes ideer
Ringsted - 08. april 2021 kl. 15:15
Af Jakob Fønss

Efter et par indledende møder blandt gruppeformændene for partierne i Ringsted Byråd er et enigt byråd klar med et udspil til ideer og initiativer, som kan være med til øge trivslen og glæden blandt kommunens borgere oven på en lang vinter med strenge coronarestriktioner.

- Vi har i første omgang inddelt vores ønsker i fire grupper, men vi er sikre på, at borgerne har mange gode ideer, som vi ikke selv er kommet på. Dem vil vi rigtig gerne høre om, inden vi mødes igen i slutningen af april for at beslutte hvilke tiltag, som vi ønsker at sætte i værk, siger borgmester Henrik Hvidesten (V).

Politikernes fire fremsatte ønsker er grupperet på følgende måde:

1. at understøtte arrangementer i foreningslivet, der skaber trivsel for foreningens medlemmer.

2. at give oplevelser for de borgere, der har været hårdest ramt af nedlukningen.

3. at hjælpe det lokale erhvervsliv, der har oplevet særlige udfordringer under nedlukningen.

4. at kommunens medarbejdere værdsættes for indsatsen det forløbne år, ved at der gøres en ekstra indsats for trivsel og godt arbejdsmiljø.

Flere betaler gildet

Politikerne lægger op til, at indsatserne både kan understøttes af statslige puljer til konkrete formål og af lokale midler.

Forslagene må gerne gå på tværs af de fire overordnede ønsker med pakken.

Råd, nævn og organisationer opfordres direkte til at komme med forslag, der kan være med til at genstarte trivslen for den målgruppe, som de hver især repræsenterer.

- Vi har ikke lagt os fast på et bestemt beløb, som vi stiller til rådighed. I første omgang håber vi at få tilsendt mange ideer, så vi har et stort idekatalog at prioritere fra, når gruppeformændene mødes igen i slutningen af april og træffer en politisk beslutning om den samlede pakkes indhold, oplyser Henrik Hvidesten.

Han glæder siger over, at det er et enigt byråd, som kan præsentere tiltaget.

- Det er endnu et eksempel på det gode samarbejde, som vi oplever blandt byrådets medlemmer, tilføjer borgmesteren.

Hvis man har gode forslag, kan de sendes på mail til ringsted@ringsted.dk. Man er også velkommen til at kontakte et af de 21 byrådsmedlemmer med sine ideer.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk