27. september 2021
Enhedslistens Mona Musse begriber ikke, at Ældre Sagen ikke kan få lov at låne træningsmaskinerne i Knud Lavard Centret. Foto: Thomas Olsen
Enhedslistens Mona Musse begriber ikke, at Ældre Sagen ikke kan få lov at låne træningsmaskinerne i Knud Lavard Centret. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Enhedslisten: Hul i hovedet at udelukke ældre fra træningsmaskiner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Enhedslisten: Hul i hovedet at udelukke ældre fra træningsmaskiner
Ringsted - 14. september 2021 kl. 14:15
Af Mads Dam Bendtsen

Kommunen har besluttet at udelukke foreninger fra at bruge lokaler med træningsmaskiner i Knud Lavard Centret, som de ellers har haft adgang til i flere år. Det beskrev DAGBLADET i forrige uge.

arrow Læs også: Kommunen: For dyrt at tilbyde træningsmaskiner

Tilbuddet tilgodeså særligt Ældre Sagen, der hver uge faciliterede træning for cirka 400 medlemmer uden for centrets normale åbningstid. Ældre Sagen kritiserede beslutningen, som, de mener, vil føre til flere skavanker og dermed mere kommunal behandling af ældre borgere.

Nu retter også Enhedslistens medlem af Ældre- og Genoptræningsudvalget, Mona Musse, en kritik mod beslutningen.

- Det er fuldstændig hul i hovedet. Det er en fantastisk mulighed, de har benyttet sig af, som de nu bliver frataget. Jeg synes, det er en fordel, at de har kunnet træne med Ældre Sagen, når de er blevet færdige med den kommunale genoptræning. Det er jo frivillige, der står for det, som er oplært i at bruge maskinerne, og der har aldrig været en klage over, at maskinerne bliver ødelagt. Vi snakker om livskvalitet for ældre, som skal have lov at være så lang tid som muligt i egen bolig, siger Mona Musse.

Hun vil nu forsøge at få sagen på dagsordenen i byrådet for at drøfte den politisk.

Ordningen har hidtil været, at foreninger har kunnet byde ind på at låne lokalerne i Knud Lavard Centret. Det har Ældre Sagen gjort i mange år, og for et kontingent på 50 kroner pr. sæson fra september til juni har cirka 400 af foreningens medlemmer trænet en time om ugen med kommunens træningsmaskiner.

Kan man forvente at træne til 50 kroner om året på kommunale maskiner?

- Hvis vi vender den om, kan man spørge: Hvad vil det koste, hvis den person ikke får trænet og får funktionsnedsættelse? Så kan det i sidste ende blive endnu dyrere for kommunen med indlæggelse og nyt genoptræningsforløb. Vi må sætte penge af til det, så vi kan bibeholde ordningen.

Mener du, at træningsmaskiner har en særlig effekt for ældre for at holde sig fit i forhold til at gå, løbe en tur eller dyrke gymnastik?

- Det har de. Jeg kan se på mine egne svigerforældre, at de har en øget effekt, siger Mona Musse, hvis svigerforældre selv har haft glæde af ordningen.

Ikke kommunal opgave

Ringstedlistens Lars Tegl Rasmussen, medlem af Ældre- og Genoptræningsudvalget, er derimod enig i kommunens beslutning.

Kan der ikke være et rationale i at tilbyde den her slags træning til de ældre medborgere, mod at de så holder sig fitte og undgår skavanker, der ender med at koste kommunen ressourcer?

- Jo, men det gælder for så mange grupper. Holder man sig i form, giver det et mindre behov for ydelser. Jeg synes, det er i orden, at kommunen siger; punkt 1: Der er større behov for at bruge maskinerne til vores klientel, vi skal tilbyde genoptræning. Punkt 2: Erfaringen er, at det giver større slid.

- Mange betaler for at gå til fitness, det kan Ældre Sagen også.

Kan det ikke føre til, at færre ældre får trænet, og behovet for træning i det kommunale regi dermed stiger?

Jo, sagtens, men jeg kan ikke nødvendigvis se, at det er en kommunal opgave, når sagerne står, som de gør. Den her gruppe borgere burde kunne opstøve de tilbud, der er. Der er masser af fitnesscentre i Ringsted. Ingen siger, at de skal have det gratis fra kommunen, siger Lars Tegl Rasmussen.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk