22. november 2019
Tulle Olsen fik holdt sin 80 års fødselsdag den 14. september.
Tulle Olsen fik holdt sin 80 års fødselsdag den 14. september.
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En viljestærk og farverig kvinde er død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En viljestærk og farverig kvinde er død
Ringsted - 05. november 2019 kl. 00:07
Af Ulla Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det tidligere mangeårige medlem af Ringsted Byråd, Tulle Olsen, Vigersted, er gået bort i en alder af 80 år.

arrow Læs også: Hun tog parti-opgøret: Tag ansvar og sæt dig selv på spil

Tulle Olsen kendte mange som en energisk dame, der både bramfri og viljestærk forstod at sætte sig igennem, når hun mente, der var brug for forandring.

Hun var født og opvokset i landsbyen Vigersted.

Da hun for blot halvanden måned siden blev interviewet til DAGBLADET Ringsted i anledning af sin 80 års fødselsdag, fortalte hun om de glade barndomminder, der havde sat sine spor i resten af hendes liv.

Opvæksten var præget af både fællesskab, gøremål og ansvar, som Tulle Olsen fra barnsben lærte at tage på sig.

For eksempel var det i en alder af seks år hendes opgave at løsne tøjret på køerne ved familiens gård ved landsbyen Vigersted lidt uden for Ringsted.

- Jeg var kun seks år, da jeg gik ud og skubbede rundt på køerne. Det giver et barn en tryghed, som institutionerne i dag har svært ved at leve op til. Så for mig var, og er, naturen og familien det vigtigste, fortalte hun få dage før sin 80-års fødselsdag, den 14. september.

Tæft for politik

Tulle Olsen havde inden DAGBLADET Ringsted's besøg i september været syg. Hun var kort forinden stået op af sygesengen efter længere tids indlæggelse på hospital.

Typisk for hende, gjorde hun sig så frisk som overhovedet muligt, så hun med vanlig livlig stemmeføring og muntre betragtninger kunne fortælle journalisten om sit farverige liv.

Hun var datter af en landbrugsuddannet far og en mor, der var uddannet gymnastiklærerinde fra Ollerup.

Faderen var sognerådsformand i 17 år. Derigennem kom en vis politisk tæft hurtigt til den kvikke yngste datter i søskendeflokken på seks.

05RIN Tulle og Viggo foto Hans-Jørgen Johansen

Skuespilleren Viggo Mortensen nød at besøge sin faster Tulle Olsen, når han var hjemme i Danmark. Her ses de sammen i 2007. Foto: Hans-Jørgen Johansen


Som voksen blev hun frivillig i den lokale gymnastikforening og var med til at kæmpe for, at der kom en ny idrætshal til byen.

Datidens tilflyttere bemærkede hurtigt at: »Tulle var umuligt at komme uden om. Hun var en rigtig ildsjæl og en drivkraft for byen.«

Valgt og ekskluderet

Den ihærdighed blev bemærket af partiet Venstre, som fik hende til at stille op til byrådet.

I sin levetid nåede hun både at blive valgt til byrådet for Venstre som gevaldig stemmesluger og siden at blive ekskluderet af partiet igen. Kun for bagefter at stifte sin egen lokalliste, Land og By, sammen med to andre tidligere partimedlemmer.

Karakteristisk var det for Tulle Olsen, at hun stod fast på sine holdninger. Og hvis det betød, at hun skulle samarbejde med andre partier, eller stifte sit eget, gjorde hun det. Hun sad i byrådet fra 1982 til 2009.

De sidste mange år var det som repræsentant for lokallisten Land og By. Hun nåede også omkring det daværende Ny Alliance, da det dukkede op på landkortet i 00'erne.

Efter de politiske år spillede hun en aktiv rolle som formand for Ringsted Handelsstandsforening.

I 40 år var hun aktiv i Voksenklubben i Vigersted, som hun betragtede som sit hjertebarn. Hun sørgede trods sygdom for, at der blev holdt arrangementer med gæster udefra, lige som der månedligt var fællesspisning. Og hun glædede sig inderligt til jubilæet, som hun snart skulle holdes.

Det nåede hun ikke at opleve. Til gengæld fik hun holdt sin 80 års fødselsdag helt, som hun ønskede det med åbent hus og mange gæster.

Hun efterlader sig et indtryk hos mange af de mennesker, hun traf på sin vej. Som en varm, imødekommende og elskelig person, der forstod at skabe forandringer livet igennem.

Tulle Olsen bisættes fra Vigersted Kirke tirsdag den 12. november klokken 13.

arrow Viggo Mortensen indtog Ringsted
15. maj 2015 kl. 20:04 Opdateret: kl. 21:07

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk