6. juni 2020
Kristi himmelfartsdag i Sct. Bendts Kirke fyldte ikke kirkebænkene op som de andre år, for det er forbudt. Selv om det er historisk uhørt med strenge restriktioner på antallet af mennesker i kirkerne, har betjeningen gjort det ret enkelt at finde ud af, hvordan man skal manøvrere i reglerne. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Kristi himmelfartsdag i Sct. Bendts Kirke fyldte ikke kirkebænkene op som de andre år, for det er forbudt. Selv om det er historisk uhørt med strenge restriktioner på antallet af mennesker i kirkerne, har betjeningen gjort det ret enkelt at finde ud af, hvordan man skal manøvrere i reglerne. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En mærkelig himmelfart men nu er der åbent

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En mærkelig himmelfart men nu er der åbent
Ringsted - 21. maj 2020 kl. 15:50
Af Anne Wandahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

120 stykker papir trykt med salmerne til Sct. Bendts Kirkes første gudstjeneste i over to måneder lå på hver anden bænk og i hver sin ende torsdag formiddag.

Og på et beskedent udsnit af stolene på vej op mod alteret. Der står kun en brøkdel af de stole, der plejer, og de står med mindst to meters afstand for sådan er reglerne.

Hårde træbænke er uden hynder. De er fjernet. Ifølge sundhedsmyndighederne må der ikke være noget, som man kan risikere at folk kommer til at tørre fingre i, hvis der nu skulle være snot på.

Upraktisk
En infam virus bestemmer, hvordan folk skal praktisere deres fulde ret til at gå i kirke efter den åndelige føde. Virussen har alt for længe bestemt, at det skal folk slet ikke. Men nu må man igen gå i kirke.

I Sct Bendts Kirke må der være 120 til kirkelige handlinger. Der var godt 40, da Kristi himmelfartsdag blev fejret.

Kordegn Stefan Bodholdt og kirketjener Klaus Gønget bød indenfor til borde med håndsprit og pladser med sangpapirer, men at stå med en triptæller i hånden og tælle kirkegængere, det er for meget for langt af kirkens folk. I sig selv er det uhørt, at der overhovedet skal tælles hoveder.

- Vi har lagt 120 sangark ud på stolene og bænkene. Hvis man ikke kan finde et sangark, er her ikke mere plads, forklarede Klaus Gønget.

I så fald måtte folk gå igen.

Nærvær med afstand

Kirkerne har jo under virussens virke været åbne for begravelser, dåb og bryllupper med stærkt begrænset antal deltagere, så sognepræst Hanne Vesth har vænnet sig til ikke at give hånd til folk i kirkedøren på vej ud efter en handling.

- Det var meget svært først. Kropskontakt er så vigtig for det menneskelige nærvær. Især til bisættelserne, når man står overfor sørgende mennesker, synes jeg, det skriger til himlen, hvor slemt det er, at man ikke engang må give folk et håndtryk, siger Hanne Vesth.

Men kirkerne har nu fået lov at være åbne igen. Det er altid noget.

Og der står ingen steder, at man ikke må lave om på praksis, hvis det passer bedre med de strikse regler.

Derfor sadlede organist Jens Henrik Petersen og koret om midtvejs i gudstjenesten.

Afstandsreglerne gælder nemlig også for kirkekorets medlemmer, så der stod fire oppe ved orglet og tre nede i kirken ved flyglet. Det er noget bøvl, når man er et kor, der synger sammen for og med menigheden.

Så de fire og organisten forlod orglet under prædikenen og samledes i stedet med korrekt afstand nede ved flyglet. På den måde blev motetten - korsatsen efter prædikenen meget stærkere, og de sidste salmer blev sunget sammen alle sammen i hele kirken med Jens Henrik Petersen på flygelet i stedet for orglet.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk