21. september 2019
Frivillig Klaus Bonderup (t.v.) og skovfoged Leif Lauridsen (t.h.) går hver især op i Allindelille Fredskov, hvor urørt skov står side om side med kultiveret skov med høj biodiversitet. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Frivillig Klaus Bonderup (t.v.) og skovfoged Leif Lauridsen (t.h.) går hver især op i Allindelille Fredskov, hvor urørt skov står side om side med kultiveret skov med høj biodiversitet. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En ikke helt almindelig skovtur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En ikke helt almindelig skovtur
Ringsted - 17. august 2019 kl. 16:03
Af Nikolaj Kennov Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fra parkeringspladsen ligner den umiddelbart en helt almindelig dansk bøgeskov, som den tager sig ud sidst på sommeren. Mørkegrøn og tæt, uden den store variation. Men som vi går længere ind i Allindelille Fredskov, begynder den langsomt at åbne sig, og hov, hvad er det?

Et flethegn, en dyrefold og så lige der i lysningen; et overdrev åbner sig pludselig som et bevis på, at skoven her alligevel ikke er en helt almindelig dansk bøgeskov.

Haft den siden 1561

Jeg har allieret mig med Klaus og Leif, der på hver deres måde ved noget om skove og særligt Allindelille Fredskov.

For mens Klaus Bonderup er frivillig herude, er Leif Lauridsen skovfoged og ansat af Danmarks Naturfond, der tilbage i 2011 fik den 65 hektar store skov overdraget efter Københavns Universitet.

På det tidspunkt havde universitetet haft skoven siden 1500-tallet - og kerede sig ifølge skovfogeden ikke ret meget om den.

- Den var tæt på at gro til og lukke fuldstændig sammen. Så vi har ryddet et stykke skov, hvor der tidligere har stået nåletræer, og det er til fordel for biodiversiteten for en masse arter, der trives godt i lysninger, siger Leif Lauridsen om Allindelille Fredskov.

Den har den danske skovs typiske kendemærker som store bøge, klukkende bække og små skovsøer, men i løbet af tiden har lidt under øget tilplantning af især nåletræer.

Kæmpe kridtplade

Nåletræerne er nu ryddet og erstattet af to åbne englandskaber. Hvor det første så dagens lys i 2014, er det andet i gang med at gestalte sig efter en nylig rydning. Med vildt enggræs, stensætninger og spredt skov ligner landskabet umiddelbart et stykke Sverige på dansk jord, men det, der for alvor gør det unikt, er dog noget, man umiddelbart ikke ser med det blotte øje:

- Skoven står på en kæmpemæssig kridtplade fra istiden, som giver blomsterne nogle levevilkår, der ikke findes mange andre steder i landet, siger Leif Lauridsen og peger på det hvide kridt, der skinner fra engen og som nu giver liv til en sjælden flora, bl.a. orkideen flueblomst og alle danske skovliljer.

- For hundrede år siden var der en botaniker, der undersøgte artstætheden herude. Han kastede små cirkler ud i landskabet og talte alle de arter, han kunne finde indenfor cirklen. Bare indenfor cirklen talte han hele 23 arter, siger Klaus Bonderup og tilføjer:

- De fleste kender dog skoven på grund af den blå anemone, der om foråret står som et helt tæppe i skovbunden.

Essentiel frivillighed

Selv står Klaus Bonderup i spidsen for frivilliggruppen, som næsten hver weekend tager på skovtur. Dog ikke for at hygge sig, men for at arbejde. Og netop det hårde arbejde, bifalder skovfoged Leif Lauridsen:

- Jeg plejer at sige, at de frivillige herude måske er de reelle ejere, men jeg er hyret af Danmarks Naturfond, som er den formelle ejer af arealet. Jeg har været den, der har lavet ansøgninger og fået planlagt og eksekveret rydningen af skoven ved overdrevene, men det kan ikke løbe rundt uden Klaus og de andre, der i så høj grad har løftet opgaven, siger Leif Lauridsen og tilføjer:

- Frivilligheden er helt afgørende.

Skoven kan det hele

Vi går lidt længere op ad skovstien og hen til den første eng, der blev etableret af frivillige og fondsmidler. Her har landskabet fundet sig til rette i balancen mellem det kultiverede og vilde. En svær balance, der ofte tipper over til det ene eller andet, hvis man spørger politikerne:

- Der skal også nogle eksperimenter til en gang i mellem, hvor nogle går godt, andre knap så godt. Igennem tiderne har der været mange forskellige natursyn, lige fra den kultiverede til den helt urørte skov. Desværre bliver det i politisk sammenhæng enten det ene eller andet, siger Klaus Bonderup, der suppleres af Leif Lauridsen:

- Og det vil vi nemlig gerne opponere imod. Man kan nemlig sagtens have begge dele. Jeg plejer at sige, at skoven kan det hele. Den kan levere biodiversitet, opspare vedmasse og dermed binde en masse CO2, den kan give store publikumsoplevelser, og så kan man måske endda få lægen til at skrive skoven på recept, hvis man har psykiske problemer, siger han og slår ud med armene mod begge typer skov, der her i Allindelille Fredskov vokser side om side:

- Skoven kan det hele.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk