20. februar 2020
Der var godt mudret på det stykke, 4., 5. og 6.-klasseeleverne skulle rejse jerbaneskov fredag formiddag. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Der var godt mudret på det stykke, 4., 5. og 6.-klasseeleverne skulle rejse jerbaneskov fredag formiddag. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Elever rejste jernbaneskov i mudderhul

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Elever rejste jernbaneskov i mudderhul
Ringsted - 17. januar 2020 kl. 18:53
Af Nikolaj Kennov Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nordrup: - De skal bare en tur i vaskemaskinen, og så er de gode igen.

Ja, hvide sneakers rimer ikke just på det mudderhul, marken bag boldbanen ved Nordbakkeskolen i Nordrup er forvandlet til. Men som en bedre beredt elev siger, er der altså råd for halvdelen af de skoleelever, der denne sjældent solrige fredag formiddag er mødt op uden røjser, regnbukser eller redskaber for at plante skov.

Fredskoven ryddede DSB i 2018 for i stedet at plante jernbane (Ringsted-København) ved Kværkeby, Kærehave Øst og altså her i Nordrup lige bag Nordbakkeskolens boldbaner.

- Jeg synes, det er vigtigt, at man også som barn er klar over, hvad der sker i lokalområdet, og genrejsningen af skoven er bare med til at involvere dem yderligere, siger Martin Fogh, skoleleder på Nordbakkeskoven, og tilføjer entusiastisk:

- Når de ude i fremtiden ridser deres første kæresters navne ind i en træstamme, kan de jo samtidig sige, at de selv har været med til plante det. Det giver dem et godt tilhørsforhold til både lokalliv og natur.

Ingen skov i forvejen
Skovrejsningen er også noget, mange elever fra Nordbakkeskolens 4.,5. og 6.-klasser har glædet sig til.

- Vi glæder os til at plante skov, for så redder vi verden og fører naturen tilbage til, hvordan den før så ud, siger Victoria Dethmer fra 5. klasse, der bliver fulgt op af sin klassekammerat Lisa Christensen:

- Vi ved ikke præcist, hvor mange træer, der skal plantes, men så mange, at det bliver til en rigtig skov. Det ser vi frem til, for her er nærmest ingen skov i forvejen.

Skov om ti år
Det er Katrine Kas Schultze, teamkoordinator for Grønne områder og parker i Ringsted Kommune, der er med til at sætte første spadestik i den mudderbløde jord.

Efter at have delt eleverne op efter fodtøj, forklarer hun, at det nok tager 10-11 år, før skoven står tæt og høj blandt andet med bøgetræer og slåen.

- Jeg håber, de vokser hurtigere, end hun siger, så vi bare kan nå at opleve nogle af træerne, siger en elev, mens en anden mener, at de nok ikke får den brugt uanset hvad.

- Der er mange af os, der ikke bor i Nordrup, men bare går i skole her, så jeg ved faktisk ikke, hvor meget, vi kommer til at gå ture i den.

Vi bor her ikke
Står det til Emma Clifford Lunden og Emilia Frida Nordahl Andersen fra 6. klasse, vil skoven være et godt samlingspunkt i skoletiden, men ellers lidt svær at komme til.

- Vi bor her ikke, men vi ser da frem til, at der kommer mere skov i landskabet. Lige nu er her bare mange marker, siger veninderne, der er glade for at være med til at genetablere fredskoven i Nordrup.

- Også selvom ens sko bliver beskidte, som de siger og skæver over til nogle af de mindre praktiske elever, der, selvom vi befinder os langt ude på landet, helt sikkert har insisteret på at tage julegaven på fødderne.

Så må de bare en tur i vaskemaskinen bagefter.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk