24. januar 2020
THOMAS OLSEN
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter ekstremt dyr ombygning af Ringsted Station: Nu starter Banedanmark forfra

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter ekstremt dyr ombygning af Ringsted Station: Nu starter Banedanmark forfra
Ringsted - 06. december 2019 kl. 17:49
Af Ulla Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter års ombygning af Ringsted Station og efterfølgende voldsomme budgetoverskridelser skal Banedanmark efter alt at dømme i gang med en ny ombygning på Ringsted Station.

arrow Læs også: Transportminister vil ikke garantere togstop i Ringsted

Der er nemlig brug for en bedre løsning i Ringsted af hensyn til transport til Femern Bælt-forbindelsen og af hensyn til udbyttet af den nye bane mellem København og Ringsted.

Det slår Transport- og Boligministeriet fast i et skriftligt svar til DAGBLADET Ringsted, efter DAGBLADET tidligere kunne afsløre, at en ny undersøgelse af forholdene på Ringsted Station er på vej.

Oplysningerne dukkede op i et notat om den planlagte undersøgelse, som DAGBLADET Ringsted var kommet i besiddelse af.

I notatet kan man blandt andet læse, at Banedanmark - endnu før den ekstremt dyre ombygning af Ringsted Station er helt færdig - skal bruge 4-5 millioner kroner på igen at undersøge, hvordan trafikken kan afvikles bedre på Ringsted Station.

Undersøgelsen vil tage otte måneder.

Mere robusthed

»Transport- og Boligministeriet kan oplyse, at en forbedret løsning for trafikafviklingen på jernbanen ved Ringsted er central for togtrafikken - både i forhold til at sikre tilstrækkelig kapacitet til togtrafikken via Femern Bælt-forbindelsen, muligheden for at få det fulde udbytte af den nye bane mellem København og Ringsted og for at få skabt mere robusthed i togtrafikken på Sjælland." skriver Transport- og Boligministeriet blandt andet i sit svar.

Ministeriet fremfører i det skriftlige svar, at den nye undersøgelse omfatter både »gamle« og »nye« løsninger.

"Som det fremgår af kommissoriet, vil undersøgelsen genbesøge de hidtil undersøgte niveaufri udfletninger, men også om der er andre mulige løsninger, som kan medføre kortere rejsetider, og en mere smidig afvikling af togtrafikken ved Ringsted. Arbejdet er med andre ord ikke bundet af de hidtidige løsningsforslag ved Ringsted."

Efter undersøgelsen skal Folketingets partier drøfte sagen:

"Undersøgelsen skal tilvejebringe det bedst mulige beslutningsgrundlag for en løsning ved Ringsted med henblik på en efterfølgende drøftelse med Folketingets partier.«, fremgår det af det skriftlige svar.

Pris er fordoblet

Sidste år kom det frem, at prisen for at opgradere og ombygge Ringsted Station til den nye Ringstedbane var blevet fordoblet siden projektets vedtagelse, fra 440 millioner kroner til 961 millioner kroner.

Som konsekvens af fordyrelsen valgte den politiske forligskreds at ombygge stationen efter den såkaldte 0-løsning i stedet for den planlagte 0+-løsning.

Men de mange ekstra penge, der foreløbig er brugt på projektet, har ikke været tilstrækkeligt til at sikre, at højhastighedstog kan komme hurtigt igennem Ringsted Station.

Banedanmark har tidligere lavet flere store undersøgelser af henholdsvis en østlig og en vestlig udfletning. Nu skal den statslige styrelse i gang med endnu én.

arrow Schack Elholm stiller spørgsmål til minister
28. november 2019 kl. 09:25 Opdateret: kl. 09:25
arrow Banedanmark vil igen undersøge udfletning
27. november 2019 kl. 14:23 Opdateret: kl. 14:23

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk