20. oktober 2020
Fremtiden for Vigersted Forsamlingshus er uvis, hvis der ikke er lokal opbakning til at overtage huset.
Fremtiden for Vigersted Forsamlingshus er uvis, hvis der ikke er lokal opbakning til at overtage huset.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter 117 år: Borgere strømmer til for at redde forsamlingshus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter 117 år: Borgere strømmer til for at redde forsamlingshus
Ringsted - 24. september 2020 kl. 07:52
Af Ulla Jensen

Det har ligget der i 117 år. Vigersted Forsamlingshus. Det har lagt vægge til utallige familiefester, dilettantforestillinger, foreningsmøder og valghandlinger.

Nu står huset og dens brugere ved en skillevej. Skal det gå fra kommunalt ejerskab til foreningsbaseret ejerskab? Og hvem skal hæfte for taget, der skal udskiftes, og den solide vedligeholdelsespligt, der venter forude?

Noget tyder på, at borgerne gerne vil være med til at redde huset. På få måneder er støtteforeningens medlemstal, som indebærer et bidrag på 200 kroner, steget fra 12 til 83. Men det er ikke gjort med det.

Derfor indkalder Støtteforeningen for Vigersted Forsamlingshus nu til et borgermøde, hvor det skal vise sig, om der er opbakning til at lade huset.
Opråbet lyder: ”Skal Vigersted stadigvæk have et forsamlingshus?”

Borgemødet holdes på søndag den 27. september klokken 15. Der er allerede 30 tilmeldte.

- Spørgsmålet er, om Vigersted fortsat skal have et forsamlingshus. Det vil afhænge af, om der er opbakning nok, siger Torben Dam Jensen, der fungerer som sekretær for bestyrelsen.

Uønskede kvadratmeter

Hans kone, Mathea Jensen, er kasserer i bestyrelsen. De to har været med siden støtteforeningens opstart i 1982. Her besluttede en gruppe borgere, at der var brug for en forening, der kunne løfte huset.

Det var blevet temmelig nedslidt og trængte til en gennemgribende renovering.
Siden er huset blevet renoveret ad flere omgange, og mange frivillige hænder har hjulpet til.

Huset har været i Ringsted Kommunes ejerskab siden kommunesammenlægningen i 1970. Overdragelsen skete ifølge Torben og Mathea Jensen med en mundtlig aftale om, at kommunen var forpligtet til at opretholde forsamlingshuset i Vigersted.

Men nu er Vigersted Forsamlingshus det eneste tilbageværende kommunale forsamlingshus i Ringsted Kommune. Byrådet har besluttet at overdrage huset til Støtteforeningen for Forsamlingshuset for et symbolsk beløb i forbindelse med, at man skiller sig af med ”uønskede kvadratmeter”.

Det har skabt lokal usikkerhed om fremtiden for forsamlingshuset.

Udlejet hver weekend

Huset bruges flittigt af seks forskellige foreninger, som hver især ville blive hjemløse, hvis huset ikke eksisterede.

På samme måde er det stort set hver weekend udlejet til fester, bortset fra under corona-restriktionerne.

Støtteforeningen har en egenkapital på 400.000 kroner og har årligt et overskud på mellem 40.000 og 50.000 kroner.

Støtteforeningens medlemmer har også været urolige over, hvad det indebærer at overtage et hus.

Derfor har man holdt møder med direktør i Ringsted Kommune Gitte Løvgren og senere med kommunens chefjurist Anders Ingemann og centerchef Ivar Sande.

- Vi har hele tiden håbet på, at vi måske kunne få noget støtte eller få omstødt beslutningen, men det skal vi ikke regne med. For kommunen er det uønskede kvadratmeter, som har taget penge fra skoler og andre kommunale kerneydelser, siger Torben Dam Jensen.

Efterlyser gode ideer

- Men vi behøver ikke hæfte for det personligt, har vi forstået. Og vi kan søge juridisk hjælp og søge penge fra nationale fonde, lyder det.

- Så nu går vi efter at råbe borgerne op. Vi har udsat vores generalforsamling til efter borgermødet. Efter borgermødet på søndag vil bestyrelsen tage stilling til om vi vil overtage huset.

Spørgsmålet lyder: ”Er Vigersted Forsamlingshus også uønsket i lokalområdet”?

Man håber på, at nye kræfter vil melde sig. Der er nemlig brug for nye initiativer i det gamle hus.

Den slags er med til at gøre fonde mere interesserede i at bevillige støtte. Så sidder du med en god ide, hører støtteforeningen meget gerne fra dig.
Man kan tilmelde sig mødet på: https://vigersted.nemtilmeld.dk/.

Man kan indbetale medlemskontingent på 200 kroner på mobilepay: 156978.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk