15. november 2019
Festivaldirektør Anders Sørensen mener, det er afgørende for festivalens fremtid, at der stilles campingområder til rådighed i nærheden af Ringsted Lystanlæg.
Festivaldirektør Anders Sørensen mener, det er afgørende for festivalens fremtid, at der stilles campingområder til rådighed i nærheden af Ringsted Lystanlæg.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Direktør: Det kan koste Ringsted Festival livet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Direktør: Det kan koste Ringsted Festival livet
Opdateret 24. oktober 2019 kl. 19:32
Ringsted - 24. oktober 2019 kl. 19:12
Af Ulla Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Direktør for Ringsted Festival Anders Sørensen er bekymret for, hvordan fremtiden skal tegne sig for den lokale festivalsucces, hvis det ikke lykkes at få skabt campingpladser tæt på Ringsted Lystanlæg, hvor festivalen afvikles.

arrow Læs også: Ny aftale på vej: Ringsted Festival vil bruge stadion til camping

Han frygter samtidig, at usikkerhed om placeringen af campingområdet kan få negative konsekvenser for festivalen - nu, og på den lange bane.

- Vi skulle have åbnet op for salg af campingpladser den 1. november, og det har vi været nødt til at rykke til den 1. december. Det er et kæmpe problem, som i sidste ende kan koste festivalen livet, siger Anders Sørensen.

Gider ikke gå

Ifølge kontrakten mellem Ringsted Festival og Ringsted Kommune er kommunen forpligtet til at skaffe nye pladser til erstatning for de pladser, som nu nedlægges efter salg af grunden.

Men der er modstand imod at bruge fodboldbanerne til festivalens campingområde som foreslået af Ringsted Festival. Alternativet er derfor at flytte campingområdet længere væk fra festivalpladsen.

- Men hvis ikke der kommer erstatningspladser tæt på, vil kunderne ikke købe dem. De gider ikke gå halvanden kilometer fra Benløse for at komme til festival. Det er en kvalitet ved Ringsted Festival, at campingpladserne ligger tæt på. Ellers kan de lige så godt tage til Vig eller Langeland, lyder det fra direktøren.

Kom og vær med

Anders Sørensen undrer sig over, hvorfor sportsklubberne ikke melder sig på banen og vælger at tjene lidt til klubberne på festivalen.

- Vi bruger i dag klubber udefra. Men de kan jo lige så godt selv stå for det og tjene penge på det til deres foreninger, siger han og understreger, at han ønsker den bedste løsning for alle parter, både festivalen og de sportsklubber, som normalt bruger området.

Debat på Facebook

De seneste dage har debatten floreret på de sociale medier, hvor mange stiller sig kritiske over for forslaget om at inddrage fodboldbanerne. Den megen kritik har overrasket på Anders Sørensen.

- Det er kommet bag på mig, at reaktionerne har været sådan på den Facebook-kampagne, som der har været ført. Det havde jeg ikke regnet med, erkender han.

Torsdag drøftes spørgsmålet af tre forskellige politiske fagudvalg. Spørgsmålet skal også behandles på et kommende byrådsmøde.

arrow Genopstandne Alphabeat og verdenskendt DJ til Ringsted Festival
07. november 2019 kl. 09:37 Opdateret: kl. 09:37
arrow Ringsted Festival afslører fire bands: Mere rock og gengangere
05. november 2019 kl. 18:32 Opdateret: kl. 18:37
arrow Liste: De her 5 ting vil Ringsted Festival ændre efter kritik
05. november 2019 kl. 18:07 Opdateret: kl. 18:34

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk