

Se billedserie
For mange år siden var Eventyrvej 10 i Benløse et husmandssted. Og vejen hed slet ikke Eventyrvej, men »Jordkalven«. Da Hans Jørgen Hansen i sin tid købte stedet, lå det slet ikke i planen, at der en dag skulle ligge en kæmpe turistattraktion.
Fantasy World åbnede i 1990 efter en lang optakt.
I 2006 solgte Hans Jørgen og Lise Hansen alle de mekaniske figurer til BonBon-lands stifter, Michael Spangsberg. Hans Jørgen Hansen havde en forhåbning om, at bygningerne og grunden også ville blive solgt rimeligt hurtigt, fordi de har den meget gode beliggenhed ud til motorvejen.
Først nu 12 år senere er der endelig fundet en god køber i entreprenørvirksomheden Daugaard-Pedersen.
Som DAGBLADET beskrev fredag, kan de jyske totalentreprenører ikke endnu afsløre, hvad der skal være på Fantasy Worlds gamle grund.
For Hans Jørgen Hansen har det heller ikke den helt store betydning.
- Vi er lykkelige for, at det nu er afsluttet på sådan en fin måde. Vi ønsker de nye ejere held og lykke. Jeg tror, det vil blive til gavn for hele Midtsjælland, fordi placeringen er så god, siger Hans Jørgen Hansen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
06:00 | Miljøbevidst motorsav |
00:01 | Lav din egen gratis flis |