4. august 2021
Der er pyntet med kongelige figurer og andre sjove ting i Ringsted Skomager. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Der er pyntet med kongelige figurer og andre sjove ting i Ringsted Skomager. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Der er stadig brug for skomageren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er stadig brug for skomageren
Ringsted - 18. juli 2021 kl. 16:09
Af Bodil Pinholt

Den megen fokus på genbrug og bæredygtighed mærker skomager Lutfi Cift, Ringsted Skomager. Han forlænger levetiden på folks fodtøj og mærker i stigende grad, at folk kommer for at få repareret deres fodtøj.

Den 15. juli er det fem år siden Lutfi Cift åbnede Ringsted Skomager i Ringstedet på Klosterparks Allé. Før det var han skomager i Birkerød men valgte at flytte efter 15 år, da hovedgaden i Birkerød blev mere og mere tom for butikker. Han undersøgte, om der var andre steder, der havde mere brug for en skomager. Her faldt han over Ringsted, som ikke havde nogen skomager.

- Jeg hører tit folk sige, at de er glade for, at jeg er her, fortæller Lutfi Cift.

- Så længe folk går med fodtøj er der brug for en skomager, slår han fast.

De fleste er glade for deres gamle sko, for med tiden får sko form efter fødderne. Derfor vælger nogle at få repareret deres slidte sko.

For nylig havde Lutfi Cift et par højhælede damesko til reparation, som var 60 år gamle. Der var stadig prismærke i skoene, og de kostede 299.

- Jeg tror det er de ældste sko, jeg har repareret. De var flot lavet, siger Lutfi Cift

Skomageren laver alt fra udskiftning af slidte såler og hæle, udskiftning af lynlåse i støvler, limning og syning af forskellig art, for eksempel velcrobånd eller elastikker, til lapning af huller. Uanset, hvad problemet er, så finder Lutfi Cift altid en løsning.

Selv om skomagerfaget er gammelt, og antallet af skomagere er svundet med tiden, så mener Lutfi Cift, at det stadigvæk er et vigtigt fag, ligesom alle andre håndværksfag.

Der er desværre ikke længere nogen skomageruddannelse i Danmark, men Lutfi Cift vil gerne lære unge op i faget, hvis de har samme lyst til håndværket, som han selv.

Fantasi og kreativitet
Lutfi Cift er født i 1967 i en lille kurdisk landsby i Tyrkiet, som var langt væk fra teknologien. Familien boede i et hus med to-tre værelse uden vand, elektricitet, køkken og badeværelse.

- Jeg kan huske, at vi ingen legetøj havde dengang. Det stoppede mig dig ikke, for med fantasi og kreativitet lavede jeg mit eget legetøj i forskellige materialer som træ og ler, fortæller Lutfi Cift.

Da han var syv år flyttede familien fra landsbyen til byen, og det var en stor omvæltning, som en rejse fra fortiden til nutiden.

Lutfi Cift glæde ved at arbejde med sine hænder skinnede også igennem i skolen. En lærer, der så hans kreative side sagde, at han en dag ville blive en dygtig kunstner eller håndværker. Det kom til at holde stik.

Skrædder
Lutfi Cift sidder ikke kun bøjet over sin læst og laver fodtøj. Han laver mange andre ting, eksempelvis gravering af dørskilte, postkasseskilte, hundetegn, navneskilte, sliber køkkenknive, sakse, både til stof og frisører, havesakse samt skrædderarbejde som oplægning af bukser og ærmer og reparation af lyslåse i jakker og bukser.

Det er også muligt at få et håndlavet læderbælte. Hvis folk ligger inde med gamle bæltespænder, så kan de få lavet et nyt bælte.

Desuden er der nøglebar hos skomageren.

Ringsted Skomager reparerer og forhandler tasker, både af læder og PU. Sidstnævnte er kunstigt skind, som er slidstærkt. Udvalget af punge og tasker er stort. Da Ringsteds taskeforretning, Enter Lædervarer i Nørregade, lukkede for et par år siden, tog Lutfi Ciftt kontakt med ejeren og fik dermed konkakt med hendes leverandører.

Der kommer også en del kunder hos Ringsted Skomager, som får lavet forhøjning på deres ene sko, fordi deres ben ikke er lige lange. Det kan være med til at forbedre livskvaliteten for dem, for det hjælper dem til at få en bedre balance.

- Jeg er glad, når jeg udfører et godt stykke arbejde, og jeg bliver endnu mere glad, når min kunder er tilfredse og roser mit arbejde, siger Lutfi Cift.

Selv om Ringsted Skomager er af nyere dato, så har Lutfi Cift samlet gamle kongelige platter, gamle broderier af håndværkere samt en samling figurer, herunder kongelige. Figurerne var egentlig til pynt, men så kom folk og spurgte, om de kunne købes, så det kan de nu. Der er desuden en række gamle maskiner samt værktøj, som bringer minder om svundne tider.

Lutfi Cift markerer de første fem år i Ringstedet med tre raske tilbudsdage fra den 15.-17. juli.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk