26. november 2020
Ulrik Martorin Frandsen har etableret revisionskontor på hjemmeadressen ved Vigersted. 

Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Ulrik Martorin Frandsen har etableret revisionskontor på hjemmeadressen ved Vigersted. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den personlige kontakt er vigtig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den personlige kontakt er vigtig
Ringsted - 16. september 2020 kl. 14:25
Af Bodil Pinholt

Efter at have været ansat i et stort revisionsfirma en årrække har revisor Ulrik Martorin Frandsen valgt at gå solo. Han driver nu revisionsfirmaet Personlig Revisor fra sin hjemmeadresse på Snekkerupvej 32 ved Vigersted.

Ulrik Frandsen, der er uddannet cand merc aud revisor, kommer oprindeligt fra Sønderjylland og efter et stop på Fyn endte han i København. Her arbejdede han hos Deloitte, som er et stort og anerkendt revisions- og rådgivningsfirma.

For tre år siden skulle familien have mere plads og flyttede til Vigersted.

- Det var en positiv omvæltning at komme herud, hvor der ikke er larm og støj, og her er ekstra plads, siger Ulrik Frandsen.

Familien fandt et stort hus med plads til hjemmekontor. I 2018 begyndte Ulrik Frandsen at bygge en virksomhed op, først sideløbende med, at han havde andet arbejde, inden han tog springet som selvstændig.

- Det er en drøm, der er gået i opfyldelse om at blive selvstændig, fortæller Ulrik Frandsen.

Små virksomheder
Ulrik Frandsen henvender sig primært til små virksomheder, og vil gerne være den lokale, personlige revisor. Han vil gerne bygge sit virke på tillid og den personlige kontakt.

De første kunder skaffede han på en online portal, og det tog hurtigt fart. Personlig Revisor fik kunder fra store dele af Sjælland. Nu vil Ulrik Frandsen gerne have fat i flere kunder på Midtsjælland.

Ulrik Frandsen tilbyder altid nye potentielle kunder et gratis, uforpligtende møde, da han mener, at den personlige kontakt er vigtig.

- Det er jo hele ens økonomi, man lægger over til revisoren, så det er meget rart at se folk i øjnene, mener Ulrik Frandsen.

Han vægter også højt, at det skal være billigt, at bruge ham som revisor.

- Det kan nogen gang gøre en forskel om revisorregningen er på 7.000 eller 12.000 kroner. Det skal være personligt og billigt. Jeg tilpasser mig de små virksomheder, siger Ulrik Frandsen.

Han tilbyder både rådgivning, service og hjælp.

- Jeg har specialiseret mig i økonomistyring for kunden, oplyser Ulrik Frandsen.

Udover at presse prisen ned, gælder det også om at få gjort det simpelt og effektivt. Ulrik Frandsen har lavet sig eget bogføringsprogram, som kan erhverves for et rimeligt beløb, eller man kan få Personlig Revisor til at bogføre sine bilag.

- Der er mange af mine kunder, der er så glade for at kunne lægge det hele over til mig. Det er noget af det, jeg vinder meget på, siger Ulrik Frandsen.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk