27. oktober 2020
Knud Lavard Centret har allerede snart 20 års fødselsdag. Inden 2040 skal der enten bygges nye plejeboliger ud på eksisterende plejecenter eller bygges helt nyt. Hvor og hvordan er noget af det, man kan byde ind med til borgermøde den 28. september. Foto: Anne Wandahl
Knud Lavard Centret har allerede snart 20 års fødselsdag. Inden 2040 skal der enten bygges nye plejeboliger ud på eksisterende plejecenter eller bygges helt nyt. Hvor og hvordan er noget af det, man kan byde ind med til borgermøde den 28. september. Foto: Anne Wandahl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den fremtidige bolig har folk selv indflydelse på nu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den fremtidige bolig har folk selv indflydelse på nu
Ringsted - 20. september 2020 kl. 10:33
Af Anne Wandahl

Hvis man er 60 år, i fin form og aktiv på arbejdsmarkedet nu, er det måske ikke lige boligen om 20 år, man tænker mest over.

Men det vil Ringsted Kommune gerne have borgerne til og så komme med deres ideer og tanker på et borgermøde mandag den 28. september fra klokken 17 i Ringsted Kongrescenter.

Mødet skulle være holdt i maj, men blev udsat på grund af virussen.

Det var også meningen, at alle holdninger og ideer fra borgerne på mødet i maj skulle bruges af Cowi til en stor analyse af behovene for fremtidens plejeboliger.

Det blev så vendt på hovedet. Cowi har i mellemtiden gennemført en analyse dog »kun« med brug af interviews med for eksempel Ældrerådet og andre relevante folk på ældreområdet. Nu skal borgerne så med.

Godt 60 boliger
Til borgermødet bliver analysen brugt som en slags oplæg til deltagerne.

Analysen beskriver, hvad prognoserne siger om fremtidens ældre i Ringsted Kommunen. Der vil i år 2040 være 3043 flere borgere over 65 år, end der er nu, og der vil være behov for 56 plejeboliger, hvoraf cirka halvdelen bør være skærmede boliger.

Analysen rummer blandt andet nogle tanker om, at fremtidens plejeboliger skal være mere i retning af et seniorbofællesskab med fælles arealer og fælles muligheder for oplevelser hver dag.

Det er blandt andet Ældrerådet, der anfører, at det for mennesker på plejehjem netop er de daglige oplevelser, der gør det sjovere at bo der, ikke en aktivitet engang imellem.

Et kommende plejecenter bør derfor både ligge bynært tæt på transportmuligheder og samtidig tæt på naturoplevelser, lyder det i Cowis analyse.

Uanset om man er enig eller ej eller har helt andre ideer til fremtidens plejeboliger, vil kommunen gerne høre dem til borgermødet.

I princippet er alle velkomne, men det glæder om at komme først på grund af pladsrestriktionerne.

Der må højst være 50 til stede i kongrescentret på grund af virusrestriktionerne. Der er ingen tilmelding, så når maximumantallet er nået, bliver dørene lukket.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk