3. august 2021
Årets to første HHX-studenter på ZBC i Ringsted, Kristoffer Holden og Simon Jacobsen, fik æren af at hejse flaget i selskab med vicerektor Claus Junge.
gallery icon

Se billedserie

Årets to første HHX-studenter på ZBC i Ringsted, Kristoffer Holden og Simon Jacobsen, fik æren af at hejse flaget i selskab med vicerektor Claus Junge.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De første studenter hejser flaget på ZBC

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De første studenter hejser flaget på ZBC
Ringsted - 18. juni 2021 kl. 12:27
Af Jakob Fønss

- Det har været nogle skøre år, hvor corona har fyldt meget, men lige nu er jeg bare lykkelig over, at det er slut. Det har været hele sliddet værd.

Sådan lyder den glade udmelding fra 20-årige Kristoffer Holden, der i dag blev årets første student fra ZBC i Ringsted.

Efter en veloverstået spansk-eksamen kunne han fejre sin studentereksamen sammen med sin fremmødte familie og de mange venner og klassekammerater, som spændt tog imod de nyudklækkede studenter.

- Jeg sluttede af med 7 i spansk. Det er bestemt ikke noget, jeg vil brokke mig over. Jeg er meget tilfreds, og nu skal det her fejres med min familie og venner, fortæller Kristoffer Holden.

Når studenterfesterne er veloverstået vil han ud og finde sig et job og samtidig skal der være tid til at hygge sig.

Da hans klassekammerat Simon Jacobsen kommer ud som den næste fra eksamenslokalet, får de to æren af at hejse Dannebrog i flagstangen på plænen foran ZBC.

Blandt tilskuerne er vicerektor Claus Junge. Han glæder sig over, at skolen får mulighed for at give årets afgangselever en næsten coronafri fejring.

- Vi holder vores dimission på næste fredag i vores food hall. Det eneste, som bryder med traditionerne, er, at vi holder to dimissioner, så HHX og HTX-studenterne holdes i deres egen coronaboble, siger Claus Junge.

Han tilføjer, at man fra skolens side har gjort meget ud af at arrangere sociale aktiviteter og udflugter for skolens elever i forbindelse genåbningen oven på det coronaplagede vinterhalvår. Her har man gjort brug af de trivselsmidler, som regeringen har afsat til at stimulere trivslen blandt børn og unge oven på coronanedlukningen.

- Vi kan helt klart mærke, at det er noget, som eleverne har sat pris på og som de også har haft behov for oven på de lange perioder med hjemmeundervisning, påpeger vicerektoren.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk