31. marts 2020
Kirsten sammen med sin britiske mand David Westphal. De mødte hinanden for 30 år siden, hvor David havde vingård i sydengelske Kent. De har drevet den sammen, indtil for nylig, hvor David gik på pension. Privatfoto
Kirsten sammen med sin britiske mand David Westphal. De mødte hinanden for 30 år siden, hvor David havde vingård i sydengelske Kent. De har drevet den sammen, indtil for nylig, hvor David gik på pension. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dansker i England: Et valg mellem den næstværste eller værste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansker i England: Et valg mellem den næstværste eller værste

Kirsten Westphal er født og opvokset i Ringsted, men byttede det midtsjællandske ud med sydengelske Kent, da hun blev forelsket. Hun har nu boet i England i 30 år og aldrig set sig tilbage.

Ringsted - 13. december 2019 kl. 13:19
Af Nikolaj Kennov Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selvom hun er født og opvokset på Næstvedvej i Ringsted, kalder hun England for sit hjem.

arrow Læs også: Ambassadør: Danskere bosat i Storbritannien kan sove trygt

56-årige Kirsten Westphal har ikke set sig tilbage, siden hun for 30 år siden skiftede Ringsted ud med sydengelske Kent, hvor hun sammen med sin mand har drevet en vingård, indtil de begge gik på pension for nylig.

I går tog Kirsten Westphal turen til Ringsted for at fejre jul med sin mor, som hun plejer hvert andet år, men hun skulle ikke forbi stemmeurnerne som de lige godt 50 millioner englændere, der gik til parlamentsvalg og forlængede Konservatives premiereminister Boris Johnsons valgperiode.

Parlamentsvalget 12. december
  • Storbritannien, der samler England, Wales, Skotland og Nordirland gik til Parlamentsvalg 12. december.
  •  Her vandt Konservatives premiereminister Boris Johnson med rekordmange stemmer og partiets opnåede dermed 368 ud af 650 mandater. Det betød en fremgang på 46 mandater.
  • Modparten Labour gik derimod 59 mandater tilbage og landede derfor på 203 mandater, der samlet set gør Parlamentsvalget 2019 til et af de værste valg i partiets historie.

- Man skal være englænder for at stemme til parlamentsvalgene, og jeg har ikke taget statsborgerskab. Jeg har altid følt mig som dansker og bor bare derovre, så jeg synes ikke, der har været nogen grund til at bytte vores rødbedefarvede pas ud med et engelsk, siger Kirsten Westphal, hvis mand og børn dog alle er britiske statsborgere.

Et umuligt valg

Kirsten Westphal er heller ikke helt sikker på, hvad hun skulle have stemt, hvis hun havde haft muligheden.

- Jeg kan hverken lide Boris Johnson (premiereminister, red.) eller Jeremy Corbyn (Labours leder, red.), så det er et valg mellem den næstværste eller værste. Men jeg ville nok have stemt liberalt, ligesom jeg har gjort til kommunalvalgene derovre, siger Kirsten Westphal om det socialliberale parti Liberal Party, hun ville have sat sit krys ved.

- Labour har engang brugt alle pengene, så dem hepper jeg i hvert fald ikke på. Der skal altid være penge til, det vi kalder »a rainy day«, siger Kirsten Westphal og skyder dermed Labour i sænk som økonomisk uansvarlige.

På den anden side gør Konservative heller ikke nok for de ældre og de syge, mener hun.

Alle klassiske modargumenter, som de to store partier ellers har forsøgt at gøre op med i valgkampen til gårdagens Parlamentsvalg.

Labour bl.a. at love en nedbarbering af den offentlige gæld og det underskud, landet har lidt af siden samme partis mange lån før finanskrisen i 2008. De Konservative bl.a. ved at ville øge bevillingerne til sundhedsvæsnet og sikre bedre pasningsmuligheder for børnefamilier.

Pro EU

Kirsten Westphal er dog anderledes sikker, når det gælder medlemsskabet af EU.

- Jeg synes ikke, Storbritannien skal forlade EU, for jeg har bl.a. en datter, der både læste i Holland og i Spanien under sit studie. Det kommer man jo ikke til at kunne på samme måde, siger Kirsten Westphal, der som dansker i Storbritannien har garderet sig mod et kommende Brexit, som Boris Johnson efter gårsdagens jordskredssejr har bebudet sker ved udgangen af 2020.

Som dansker i Storbritannien skal man nemlig søge det, der svarer til den danske opholdstilladelse, nemlig den såkaldte »Settle Status«, der dokumenterer i hvert fald en fem år lang tilknytning til landet.

- Nu har jeg boet derovre i 30 år, så det var ikke problematisk at få. Jeg skulle sende kreditkortregninger fra de sidste fem år, men andre kan sende jobkontrakter eller lønpapirer, og jeg tror faktisk, at langt de fleste får det, siger hun og slutter:

- Det bliver spændende at se, hvad der nu sker efter valget.

arrow Konservative tager sidste sæde ved britisk valg
13. december 2019 kl. 15:47 Opdateret: kl. 15:48
arrow Ingen garanti for danske fiskere i britisk farvand efter brexit
13. december 2019 kl. 15:38 Opdateret: kl. 15:40
arrow Kvinder sætter med valg ny rekord i britisk politik
13. december 2019 kl. 13:43 Opdateret: kl. 13:44

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk