26. januar 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBATINDLÆG: Skal der lig på vejen, før der sker noget ved Benløse Skel?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBATINDLÆG: Skal der lig på vejen, før der sker noget ved Benløse Skel?
Ringsted - 26. november 2020 kl. 18:24

Jeg må give borger Ann-Lise Palle ret, og det er mig en gåde, at de lokale politikere ikke kan se, at der må gøres noget med det samme, inden der sker en ulykke, der i værste fald kan koste menneskeliv. For det kan da vist kun være et spørgsmål om tid inden det sker!

arrow Læs også: Smal og farlig beboelsesvej plages af tung trafik - nu sker der noget

Benløse Skel er ikke bredere, end at en lille caddy og en cykel kun lige kan passere hinanden.

Ikke desto mindre, så kører der mange lastbiler med anhænger på vejen. Helt nøjagtigt, 497 biler dagligt, heraf 138 lastbiler.

Lige så snart jeg havde læst Ann-Lise Palles læserbrev, så kørte jeg derud, da jeg normalt ikke har min gang på denne vej.

Jeg fik noget af et chok, da det gik op for mig, hvor smal Benløse Skel er.

Jeg foreslår, at alle medlemmer af byrådet tager en tur derud. Gerne på cykel og helst i myldretiden, så ville de sikkert få øjnene op for problemet og måske prøve at lytte til de borgere, der kommer med gode forslag.

Ann-Lise Palles forslag om at fjerne bommen for enden af Benløse Skel lyder rigtig godt. Så man kunne lede især den tunge trafik den vej, da erhvervsparken har vejene til at klare den tunge trafik.

Samtidig kunne man gøre Benløse Skel lidt bredere og forsyne vejen med bump.

Apropos Erhvervsparken, så skulle man måske have overvejet et transportcenter?

Som det er i øjeblikket, er det bestemt ikke kun hundeefterladenskaber, der er til gene i området. Det er i endnu højere grad efterladenskaber af enhver art, efterladt af lastbilchauffører fra nær og fjern, der passerer området og tydeligvis ikke har andre muligheder!

Det burde ikke være uoverskueligt at finde en løsning, så disse mennesker kan få adgang til ordentlige toiletforhold, når de afleverer eller henter varer i Ringsted. Den mulighed eksisterer ikke i dag.

Dette blot en opfordring til de lokale politikere til at lytte mere til borgerne i fremtiden.

Claus Bedemann
Spidskandidat til kommunalvalget 2021 for Nye borgerlige

arrow Vrede beboere: Der nøles med trafiksikkerheden
26. november 2020 kl. 16:16 Opdateret: kl. 16:08
Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk