30. marts 2020
Catja Vernal med to årige Dina, som bliver trænet hver dag.
gallery icon

Se billedserie

Catja Vernal med to årige Dina, som bliver trænet hver dag.
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Catja skræddersyr ønskehunden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Catja skræddersyr ønskehunden
Ringsted - 25. februar 2020 kl. 18:00
Af Bodil Pinholt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For nogle kan hunde godt gå hen og blive lidt af en udfordring, hvis ikke de lystrer. Det kan man få hjælp til hos Ønskehunden, der skræddersyr hunde til hundeejers behov.

To-årige Dina kan kravle hen ad jorden, rulle om på ryggen og spille død, lægge sig på kommando og mange andre ting. Dina er en flot blanding af en labrador og bokser. En dejlig rolig og velopdragen hund.

Dina hører til på Balstrupvej ved Ringsted hos Catja Vernal og René Taagehøj. Catja Vernal har altid haft en passion for hunde, og for godt et år siden etablerede hun firmaet »Ønskehunden« sammen med René.

- Ønskehunden opstod på baggrund af, at jeg har trænet hunde i over 25 år, og jeg er bidt af hunde, fortæller Catja Vernal.

Her tilbyder hun at træne folks hunde ud fra de ønsker og behov, der måtte være. Med andre ord, Catja Vernal kan skræddersy en hund, så den passer ind i familien.

Catja Vernal har set ulykkelige situationer, hvor folk har valgt hund ud fra en nuttethedsfaktor uden at tænke på, at der er mega meget arbejde med at have en hvalp. Det er ligesom at have en baby.

Mange hunde ender på internat eller med at blive aflivet, fordi de ikke opfører sig, som menneskene gerne vil have det.

- Jeg fik ideen til at skræddersy hunden til almindelige mennesker, som har en travl hverdag, siger Catja Vernal.

Hunde skal stimuleres

Hvis ikke en hund bliver stimuleret, så bliver det en frustreret hund, som ender med at ødelægge sko, dørkarme med videre.

Der skal faktisk ikke ret meget træning til for at stimulere en hund. Når den har brugt hovedet i cirka et kvarter, så er den træt bagefter. En hvalp kan kun klare to til tre minutter

Catja Vernal går tur med sine hunde cirka to timer om dagen, hvor der også er træning.

Det er positiv indlæring, hvor de får en belønning. Alt deres mad får de som belønning.

Det er en god måde at få kontakt til hunden. Det det viser, at det kan betale sig, at gøre som der blive sagt eller givet tegn til.

- Når man laver noget, der er sjovt, så synes de, det er sjovt at være sammen med sit menneske. Det animerer en til at fortsætte. Det er vildt sjovt alt det, man kan lære sin hund. Det er givende. Man får så meget kærlighed og samspil med hunden, forsikrer Catja Vernal.

- Når man har gjort det, så har man en glad og tilfreds hund, som hviler i sig selv, fordi den er blevet trænet mentalt og fysisk, fortæller Catja Vernal.

Alle hunde vil gerne arbejde og lære.

Catja Vernal har i øjeblikket en hund gående, som er blevet opgivet af sine ejere. Den skulle have været aflivet, men nu er den hos Ønskehunden, og Catja Vernal arbejder med den.

Når den engang skal sendes videre til en ny ejer/familie, er Catja Vernal omhyggelig med at tale med de tobenede om, hvad de vil lave med hunden. Hun vil gerne sikre sig, at det er en tilfreds hund fremover.

Træner ro

Catja Vernal træner meget ro med hundene. Det kan sagtens lade sig gøre at træne hunde uden lyd.

- Roen er vigtig. Vi leger aldrig vildt med hundene. Vi kaster ikke bolde og pinde. Det gør en hund stresset og vild, siger Catja Vernal.

Hun kan godt lave sjove ting med hunden, som for eksempelvis at sende den af sted efter nøgler eller avisen.

De får lov at være hunde. De kommer ud i naturen, og får lov til at strække ud og lege og møde andre hunde.

Hunde lærer også at være i bur. De sover i bur om natten, og det bliver ligesom deres hule.

Hundene bliver også socialiseret, de kommer med i byen og ud at køre i tog og bus.

Catja Vernal kan godt lide, at en hund går pænt i byen.

- Ønskehunden er til, så samspil mellem hund og menneske bliver så godt som muligt, så begge kan have glæde af det. De fleste vil have en rolig og velopdragen hund.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk