17. december 2018
Billedet her er fire år gammelt. Dengang var der 37 p-pladser på Torvet. Foto: Jens Wollesen
Billedet her er fire år gammelt. Dengang var der 37 p-pladser på Torvet. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byrådet skal diskutere parkeringspladser på Torvet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådet skal diskutere parkeringspladser på Torvet
Ringsted - 07. december 2018 kl. 08:09
Af Jakob Fønss
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Løsgænger Lars Tegl Rasmussen har brugt initiativretten til at få et punkt på dagsordenen på Ringsted Byråds møde på mandag.

arrow Læs også: Tidsplan for ny cafébygning på Torvet er ikke på plads

Han ønsker, at byrådet beslutter at genåbne de 37 parkeringspladser på Torvet, indtil området skal anvendes til etablering af en pavillon med café og toiletter i løbet af 2019.

- Som en del af torveprojektet er p-pladserne på Torvet blevet nedlagt. Imidlertid er p-pladserne ikke de facto nedlagt, idet man afventer fasen med etablering af en pavillon. Derfor foreslår jeg som byrådsmedlem, at p-pladserne kan bruges for at øge de erhvervsdrivendes mulighed for at få en god julehandel, påpeger Lars Tegl Rasmussen i sin indstilling.

Det tidligere Konservative byrådsmedlem har for nylig i et debatindlæg i DAGBLADET opfordret borgmester Henrik Hvidesten (V) til at åbne for p-pladserne.

- Det er dog ikke noget, jeg som borgmester kan beslutte. Nu tager vi debatten på mandag i byrådssalen. Umiddelbart køber jeg dog ikke præmissen om, at der mangler ledige parkeringspladser i bymidten, siger borgmesteren til DAGBLADET.

Lars Tegl Rasmussen mener, at byrådet skal give de trængte erhvervsdrivende i midtbyen så meget hjælp som muligt.

- Torveprojektet og de efterfølgende arbejder i Nørregade har kostet megen omsætning. Derfor er det godt, at kommunen her i december har åbnet for gennemkørsel i Nørregade. Herved kan de erhvervsdrivende håbe på, at de kan få julehandel og omsætning. Omsætningen i butikkerne hænger imidlertid også sammen med parkeringsmuligheder tæt på forretningerne. Derfor er det oplagt at genåbne for p-pladserne på Tovet. Så vil det for alvor blive jul i Ringsted, argumenterer han.

arrow Torvepavillon uafklaret - p-pladser efterlyses
08. december 2018 kl. 07:19 Opdateret: kl. 22:44

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk