3. august 2021
Goldschmidt Holding kan nu arbejde videre med planer om højhuse i fem etager ved Ringsted Outlet. Foto: Kim Rasmussen
Goldschmidt Holding kan nu arbejde videre med planer om højhuse i fem etager ved Ringsted Outlet. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byråd kræver at der skæres to etager af Goldschmidt Holdings højhusplaner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Byråd kræver at der skæres to etager af Goldschmidt Holdings højhusplaner
Ringsted - 23. juni 2021 kl. 15:25
Af Jakob Fønss

Tirsdag aften valgte byrådet i Ringsted at forkaste Mikael Goldschmidts ønske om at opføre to punkthuse i syv etagers højde ved Klosterparken og Ringsted Outlet.

I stedet var der opbakning til Venstre og Ringstedlistens ændringsforslag, der åbner for igangsættelse af et samarbejde med Gold- schmidt Holding om udarbejdelse af kommuneplantillæg og en ny lokalplan for et tilsvarende byggeri, der bliver to etager lavere end det oprindelige forslag.

Nedstemt i udvalg

Venstres Line Lynnerup og Timo Jensen havde sammen med Ringstedlistens Lars Tegl Rasmussen allerede forelagt ændringsforslaget i Plan- og Boligudvalget, men her faldt det, fordi de øvrige medlemmer stemte imod.

Derfor benyttede Venstre og Ringstedlisten sig af standsningsretten og begærede sagen hævet til byrådet.

- I den eksisterende lokalplan må man bygge i den højde, som Klosterparken har og man må bygge bredere, så et tilsvarende byggeri på den ledige ville kommer tættere på den nuværende bebyggelse, påpegede Timo Jensen, da han som udvalgets næstformand fremlagde sagen i byrådssalen.

Han tilføjede:- Forslaget blev sendt i høring i september sidste år. Hovedparten af de indsendte høringssvar er meget kritiske over for indblik og skyggevirkninger.

Bygherre er indforstået

Der har været en dialog med Goldschmidt Holding om, hvad der kunne gøres, hvis der ikke var flertal i byrådet for det høje byggeri.

Goldschmidt Holding har meddelt, at man godt kan sænke byggeriet to etager og stadig få økonomien til at hænge sammen. Byggeriet bliver måske ikke så spændende.

- Hvis vi siger nej til ændringsforslaget i aften, må de gå videre med det, der er muligt inden for lokalplanen. Hvis man skal imødekomme borgerne derude bedst muligt, bør man imødekomme det ændringsforslag, som er fremkommet i samarbejde mellem Venstre og Ringstedlisten, påpegede Timo Jensen.

Ikke mere trafik

Det fik dog ikke Socialdemokratiets gruppeformand Per Flor og partikollega Sadik Topcu til at ændre mening.

- Vi kan ikke stemme for hverken det forslag, der lå eller ændringsforslaget. Årsagen er, at det er et trafikalt belastet område. Der ligger et bestillingsarbejde for at løse trafiksituationen. Så længe det ikke er løst, mener vi ikke, at vi skal belaste området yderligere. Der kommer nye box-butikker, der kommer tilbygning på outlettet og vi aner ikke, hvordan vi skal afvikle trafikken ud og ind af området, sagde Per Flor.

- Der lå en eksisterende lokalplan og så ville man have 3½ etage i stedet for. Da det viste sig at være muligt, fik bygherre smag for det og prøvede så med syv etager. Nu er der så udsigt til fem etager i stedet for syv. Projektet er rigtig spændende, hvis det lå på en bar mark. Det er det princip, jeg ikke forstår. Vi skal ikke bryde lokalplaner, når det ligger så tæt på et eksisterende byggeri, tilføjede Sadik Topcu.

Katastrofalt argument

Det bed ikke på Lars Tegl Rasmussen.

- Vi skal i aften tage en beslutning om, at vi skal igangsætte planarbejde. Det lyser som om, at Per Flor får blandet tingene sammen. Argumentet med trafikken er helt katastrofalt, for det vil betyde, at vi skal stoppe al udvikling i området. Vi har foreslået at finde en løsning på den trafikale udfordring sideløbende, sagde han.

Opbakning fra Enhedslisten

Enhedslisten valgte som det eneste parti at bakke op om Socialdemokratiets modstand og henviste også til, at man først vil afvente et udspil, der skal løse de trafikale udfordringer i området.

De øvrige partier bakkede op om kompromiset med de fem etager.

- Da jeg først læste sagen, var jeg mest indstillet på et afslag, men jeg synes, at forsøget på et kompromis imødekommer mange af de kritiske røster, så det ændringsforslag kan vi godt bakke op om, sagde Dansk Folkepartis Daniels Nørhave.

Brug for smarte boliger

Konservatives Andreas Karlsen udtrykte håb om, at det fortsat bliver nogle spændende og lækre lejeboliger, der vil skyde op, selv om projektet nu bliver skaleret ned.

- Jeg synes, at det er et spændende projektforslag. Jeg havde gerne set, at det var det oprindelige forslag, der var opbakning til. VI skal som byråd have modet til at skabe nogle spændende boliger og prøve noget andet end det, som vi har i forvejen, men jeg kan godt bakke op om ændringsforslaget, sagde Radikale Venstres Torben Lollike.

Også Kristendemokraternes Finn Andersen støttede ændringsforslag, mens SF's Britta Nielsen undlod at stemme.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk