19. maj 2019
Ringsted Kommune har sat en stopper for, at lejerne kan flytte ind i deres nye boliger i Sct. Knudsgade, inden hele byggeriet er færdigt. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Ringsted Kommune har sat en stopper for, at lejerne kan flytte ind i deres nye boliger i Sct. Knudsgade, inden hele byggeriet er færdigt. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bygherre får strakspåbud for brud på byggeloven - 30 lejere må vente til marts

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bygherre får strakspåbud for brud på byggeloven - 30 lejere må vente til marts
Ringsted - 07. januar 2019 kl. 14:48
Af Yngve Saxil Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Bygherre på nye lejeboliger i Sct. Knudsgade 9 i Ringsted har modtaget et strakspåbud af Ringsted Kommune for brud på byggeloven.

I en sms til DAGBLADET har centerchef ved Ringsted Kommunes Teknik- og Miljøcenter Jeanne Skjeldemose oplyst, at Ringsted Kommune har givet ejerne af boligerne i Sct. Knudsgade 9 et strakspåbud i forhold til byggeloven. Påbuddet skyldes, at boligerne endnu ikke er godkendt til beboelse, da byggeriet ikke er færdigmeldt af ejeren. Derfor har Ringsted Kommune heller ikke meddelt ibrugtagningstilladelse.

I fredags kunne DAGBLADET berette, at to lejere i Sct. Knudsgade 9 i Ringsted havde klaget over forholdene i deres bolig til Ringsted Boligbyg og bygherre Duehøj Ejendomme, efter de havde fået lov af bygherre til at rykke ind i deres boliger før tid.

Efter de to lejere havde søgt juridisk bistand, skulle der dog blive arbejdet på at finde en løsning, som begge parter kunne leve med.

De to lejere havde overfor DAGBLADET givet udtryk for, at de ønskede at blive boende, men det har et straks påbud fra Ringsted Kommune nu sat en stopper for.

Bygherre søger løsning
Bygherre Ivan Petz fra Duehøj Ejendomme fortæller, at man nu arbejder på at finde en løsning med de to nuværende lejere og de 30 kommende lejere.

- Jeg fik kendskab til strakspåbuddet her henover weekenden og det kommer til at få nogle konsekvenser i forhold til de planer, som vi har lagt. Det betyder først og fremmest, at vi arbejder på at finde en praktisk løsning, så de to nuværende lejere kan blive genhuset et andet sted, indtil vi er helt færdige med byggeriet, siger han og tilføjer:

- Det kommer også til at betyde, at vores plan om at lade folk flytte ind i takt med, at vi bliver færdige med boligerne, er blevet lavet om, så nu rykker alle ind i marts, hvor vi regner med at være klar. Vi sender nu et brev ud til alle vores kommende lejere for at fortælle dem om forholdene og baggrunden for, at nogle af dem kommer til at vente lidt længere tid med at flytte ind.

- Der er jo nogle spilleregler, som vi skal overholde, og her er lejeloven heldigvis meget klar i forhold til hvilke rettigheder, som lejerne har. Vi beklager selvfølgelig, at den tolkning, som vi har haft at vores tilladelser, ikke har været i overensstemmelse med, hvad Ringsted Kommune er nået frem til og at dette giver nogle gener for vores kommende lejere, der må vente længere med at rykke ind i deres nye bolig, siger Ivan Petz.

Han oplyser videre, at strakspåbuddet ikke kommer til at have nogen indflydelse på det videre byggeri, som Duehøj Ejendomme regner med er færdigt i løbet af februar.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk