9. december 2018
Mynte er heldigvis kommet sig oven på den dramatiske hændelse. Her i selskab med sine ejere Søren Qvist og Pernille Almsgaard. Foto: Hans-Jørgen Johansen
gallery icon

Se billedserie

Mynte er heldigvis kommet sig oven på den dramatiske hændelse. Her i selskab med sine ejere Søren Qvist og Pernille Almsgaard. Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byggefirma betaler dyrlægeregning - men afviser ansvar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byggefirma betaler dyrlægeregning - men afviser ansvar
Ringsted - 03. december 2018 kl. 08:31
Af Ulla Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

DAGBLADET Ringsted skrev for en måned siden om en hund, der kom til skade på et af entreprenørvirksomheden Arkils byggepladshegn i midtbyen.

Dengang afviste Arkil både et juridisk ansvar og at dække omkostningerne, der fulgte for hundens ejere. Nu har virksomheden skiftet holdning.

arrow Læs også: Hund fik øje revet ud - ejere blev afvist af firma

Byggefirmaet har nu indvilliget i at dække omkostningerne, der er forbundet med skaden - per kulance. Virksomheden afviser fortsat at have et juridisk ansvar.

Det oplyser kommunikationschef i Arkil Lars Blunck i en mail til DAGBLADET Ringsted.

»Vi valgte at se på sagen igen i samarbejde med vores eksterne forsikringsmægler«, skriver Lars Blunck.

Per kulance
»Den juridiske vurdering er fortsat, vi ikke er erstatningsansvarlige for skaden, men det er jo på alle måder en rigtig ærgerlig sag for alle parter, så derfor valgte vi ud fra en samlet vurdering og per kulance at kompensere hundens ejere for udgifterne til dyrlægen«, fortsætter kommunikationschefen og tilføjer:

- Begrundelsen er den samme, som oprindeligt er angivet i brevet til hundens ejer fra vores forsikringsmægler

Hunden, Mynte, fik et stykke ståltråd, der strittede ud fra et af byggepladsens hegn, i øjet. Skaden fik øjet til at hoppe ud af hovedet.

Hundens ejere, Søren Qvist Pernille Almsgaard, måtte reagere hurtigt og køre hunden til en dyrespecialist i Haslev.

Derved lykkedes det at få hunden opereret, så den kan bevare sit syn. Dog med fare for, at synet bliver svagere, og at øjet igen kan springe ud.

Efterfølgende stod parret tilbage med en klækkelig regning for dyrlægebehandling og medicin.

Noget blev betalt af en hundeforsikring, men resten hang de selv på. Og parret fandt det ikke rimeligt, at det store byggefirma ikke ville vedkende sig et ansvar.

Bittersweet

Og det vil firmaet altså fortsat ikke.

Det ærgrer Søren Qvist sig over.

- Vi har fået pengene fra Arkil mod, at vi indvilgede i lukke sagen der, og det var ren kulance. De ville altså ikke erkende ansvaret. Så det er lidt bittersweet kan man sige, desværre, lyder det Søren Qvist.

- Vi mener stadig, at virksomheden principielt set bør erkende deres ansvar. Men vi orker ikke en retssag, og det tror jeg godt, de ved. Det er klart, man ikke vil erkende et ansvar, for så vil der komme andre, vurderer han.

Hundens ejere har valgt at tage imod pengene fra Arkil, men de er stadig optaget af, hvem der har et ansvar for byggepladshegnets beskaffenhed, for som de påpeger:

- Det kunne have været et barn eller en ældre person, det var gået ud over.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk