23. juli 2019
Dennis Speake har arbejdet som dyrlæge i Danmark siden 1973, først som assistent i en praksis og dernæst som selvstændig dyrlæge med egen praksis i Kværkeby ved Ringsted, indtil han gik på pension for halvandet år siden som 70 årig. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Dennis Speake har arbejdet som dyrlæge i Danmark siden 1973, først som assistent i en praksis og dernæst som selvstændig dyrlæge med egen praksis i Kværkeby ved Ringsted, indtil han gik på pension for halvandet år siden som 70 årig. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Britisk dyrlæge får afslag på dansk pas efter 47 år i Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Britisk dyrlæge får afslag på dansk pas efter 47 år i Danmark
Ringsted - 29. maj 2019 kl. 16:00
Af Jakob Fønss
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Han har arbejdet som dyrlæge i Danmark siden 1973, er dansk gift og bor i Kværkeby ved Ringsted. Alligevel har den pensionerede dyrlæge Dennis Speake fået afslag på sin anmodning om dansk statsborgerskab.

- Det er åbenbart Udlændinge- og Integrationsministeriets fortolkning af min danske uddannelse og dermed sidestilling med Danskprøve 3, der volder problemer. Jeg har derfor været nødt til at få yderligere officiel dokumentation fra skolechefen for Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet for at kunne bekræfte, at det var en universitetsuddannelse, jeg gennemførte dengang fra 1972-1973, forklarer en overrasket Dennis Speake til DAGBLADET.

Han har ventet i næsten to et halvt år på et svar på den ansøgning om dansk statsborgerskab, som han sendte til Udlændinge- og Integrationsministeriet i januar 2017.

Det skete i forlængelse af, at briterne i juni 2016 besluttede at forlade EU. Det skabte usikkerhed for den herboende britiske statsborger.

- Jeg har aldrig haft lyst til at opgive mit britiske statsborgerskab. Derfor kom det som en glædelig ændring i dansk lovgivning, da loven om dobbelt statsborgerskab trådte i kraft den 1. september 2015.

Lige efter lovændringen trådte i kraft, tænkte Dennis Speake, at han bare kunne sige ja tak til et dansk statsborgerskab efter sine mange år i Danmark, men så nemt var det ikke.

Han fandt ud af, at han skulle igennem hele proceduren. Først skulle han bestå indfødsretsprøven og derefter indsende en ansøgning med en større mængde oplysninger om sig selv.

- Jeg tog indfødsretsprøven i december 2016 og bestod med 40 rigtige ud af 40. Så tænkte jeg, at nu var det bare et spørgsmål om at sende ansøgningen af sted og så ville jeg straks få dobbelt statsborgerskab, så jeg kunne stemme ved næste folketingsvalg, forklarer Dennis Speake.

Halvandet år senere blev han kontaktet telefonisk af en medarbejder fra ministeriet, der savnede dokumentation for Dennis Speakes danskkundskaber.

Dyrlægen sendte kort efter en masse ekstra dokumentation ind til ministeriet, inklusive eksamensbeviser og en dybdegående beretning om, hvad han havde brugt sin tid på i Danmark, siden han flyttede til landet i 1972.

- Jeg har snakket med en advokat angående fortolkning af Udlændinge- og Integrationsministeriets cirkulære om danskkundskaber. Han er enig i, at jeg har fortolket det rigtigt. Han foreslår, at jeg gør Udlændinge- og Integrationsministeriet opmærksom på deres misfortolkning og beder dem genoptage sagen. Det brev har jeg nu fået skrevet færdigt og sendt af sted i dag til ministeriet sammen med den ekstra dokumentation, som skoleleder Hans Henrik Dietz fra Københavns Universitet har sendt til mig, siger Dennis Speake.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk