22. november 2019
Borgmester Henrik Hvidesten (V) tog første spadestik til Banedanmarks nye domicil i Ringsted i februar. Foto: Thomas Olsen
Borgmester Henrik Hvidesten (V) tog første spadestik til Banedanmarks nye domicil i Ringsted i februar. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester ærgrer sig over erhvervsundersøgelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester ærgrer sig over erhvervsundersøgelse
Ringsted - 10. september 2019 kl. 13:42
Af Nikolaj Kennov Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Byen i midten af mulighederne rykker ni pladser tilbage i ny undersøgelse af kommunernes erhvervsklima, hvor Ringsted går fra en 57. til en 66. plads.

arrow Læs også: Konservative: Ringsted skal i top 20 inden 2022

Undersøgelsen, der er foretaget af Dansk Industri med svar fra 7.332 virksomheder, giver nemlig rødt kort til Ringsteds offentlige transport og infrastruktur, mens også folkeskolernes manglende samarbejde med lokale erhvervsdrivende og beskeden brug af private udbydere står for skud.

Det ærgrer borgmester Henrik Hvidesten, at Ringsted Kommune på et år er rykket fra en 57. til en 66. plads i den tilbagevendende erhvervsundersøgelse.

- Jeg vil altid ærgre mig, når Ringsted Kommune går tilbage på en liste, men samtidig er jeg fuld af fortrøstning, for Ringsted Kommune er inde i en sund erhvervsmæssig udvikling, udtaler borgmester Henrik Hvidesten (V) i en pressemeddelelse, hvor han i samme ombæring nævner, at kommunen i øjeblikket investerer i erhvervslivet med første spadestik til erhvervsområdet Business Park Ringsted og fjernelse af gebyrer på byggesagsbehandling i 2017.

Borgmesteren peger på, at sporarbejdet i forbindelse med Ringsted-Femern-banen samt klimatilpasningen på Nørregade har smittet af på tallene i undersøgelsen.

Det ærgrer især borgmesteren, at kommunen skraber bunden i forhold til samarbejdet mellem kommunen og lokale virksomheder.

- Jeg vil meget gerne i dialog med de lokale virksomheder, om hvordan vi kan blive endnu bedre. For jeg synes, at vi har gjort en stor indsats for at komme virksomhederne i møde, siger Henrik Hvidesten i pressemeddelelsen, hvor han også stiller sig åben for forslag til forbedring:

- Er der stadig områder, hvor Ringsted Kommune kan blive endnu bedre i erhvervsudviklingen, så vil jeg meget gerne i dialog med virksomhederne om det, for eksempel når vi næste gang holder vores åbne netværksmøde den 14. november.

arrow Ringsted rykker ni pladser tilbage i stor erhvervsundersøgelse
09. september 2019 kl. 21:32 Opdateret: kl. 14:15

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk