17. august 2018
Fremmødet var stort og stemningen god, da Torvet blev indviet med fint vejr og kølige forfriskninger. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Fremmødet var stort og stemningen god, da Torvet blev indviet med fint vejr og kølige forfriskninger. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgerne tog godt imod det nye torv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgerne tog godt imod det nye torv
Ringsted - 26. maj 2018 kl. 06:49
Af Hans-Henrik Lærke
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var trængsel på Torvet i Ringsted fredag eftermiddag, da mange måneders ventetid blev afløst af fest og god stemning.

arrow Læs også: Teknikken driller Torvets vandløb

Det gode sommervejr tiltrak naturligvis et stort og nysgerrigt publikum til indvielsen, men indvielsen lover godt for fremtiden.

- Vores nye Torv er fantastisk flot, sagde Rita Jørgensen smilende og blev istemt af sin mand Carsten Jørgensen:

- Det har taget sin tid, men det har været værd at vente på.

Parret bor i Nørregade og regner bestemt med at benytte det nyindviede bycentrum ofte. Faktisk tog de forskud på glæderne allerede torsdag, hvor de tog en spadseretur til Torvet og fik en is.

- Jeg tror, vi kommer til at bruge det så godt som dagligt. Det ligger kun en lille gåtur væk fra, hvor vi bor. Når vi kommer her forbi, kan vi jo altid stoppe op og sætte os, fortalte Rita Jørgensen, der ikke blev modsagt af sin mand.

Humlen med at bygge Torvet om har været at skabe liv i Ringsted midtby. Ifølge ægteparret Jørgensen viste indvielsesdagen vejen frem.

- Det, der er på programmet i dag, er godt, sagde Carsten Jørgensen, der først pegede på sit glas med rosévin, dernæst på musikscenen og til sidst mod den blå himmel og bagende sol.

Hvis der tilmed kan blive afholdt markeder på Torvet, er det ret sikkert, at parret vil lægge vejen forbi.

- Vi har før taget turen til Køge, men det håber og tror vi vil ændre sig fra nu af, fortæller Rita Jørgensen.

De fire vandbassiner på Torvet gør stedet til et udflugtsmål for småbørnsfamilier. Clara og Victor soppede i hvert fald glade rundt i det rislende vand, mens deres forældre Nanna og Joachim Vayland holdt øje med dem.

- For en familie som os er det en legeplads eller dyr der trækker. Nu kan vi også tage hertil. Børnene kan pjaske i vand, og vi kan få en is, sagde Joachim Vayland.

Samtidig er der også noget for de voksne.

- Kvaliteten af Torvet og cafélivet vil lokke mennesker til. Vi kommer sikkert også til at bruge det, lød det fra Nanna Vayland.

arrow Billeder og video: Oplev Torvet oppe fra
25. maj 2018 kl. 15:43 Opdateret: kl. 15:43
arrow Jubiii - nu pibler vandet lystigt på Torvet
25. maj 2018 kl. 12:08 Opdateret: kl. 13:37

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk