17. oktober 2021
En stor lastbil, efter det er lykkedes at komme igennem.
gallery icon

Se billedserie

En stor lastbil, efter det er lykkedes at komme igennem.
Foto: Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borger vil have lastbiler ud af bymidte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borger vil have lastbiler ud af bymidte
Ringsted - 18. februar 2021 kl. 14:51
Af Ulla Jensen

Det nye torv i Ringsted, som har kostet et tocifret millionbeløb at anlægge, er hårdt udsat for slid med tunge køretøjer.

arrow Læs også: Udspil: K vil bruge fem mio. kroner om året på udvikling af vejnettet

Det påpeger en beboer, Helle Lundsgaard, der bor med direkte udsigt ud til torvet. Herfra kan hun se, at mange chauffører i tunge køretøjer med byggeaffald uden større betænkeligheder skyder genvej ad den nyetablerede vej, der snor sig gennem torvet.

Det har fået hende til at lave et opslag på Facebook, hvor hun agiterer for, at der indføres begrænsninger for tung trafik uden ærinder i byen.

Hun ser det som oplagt, nu, hvor Ringsted Kommune skal i gang med at undersøge trafikken omkring rundkørslen ved Nordre Ringvej, Nørregade og Klosterparks Allé.

Helle Lundsgaard bor med udsigt til torvet og kan følge den hidsige trafik. Privatfoto

Ødelægger belægning

"Nu hvor kommunen skal analysere trafikproblemerne i rundkørslen ved Nørregade, skulle man måske også overveje at sætte begrænsninger for tung trafik uden ærinder i bymidten.", skriver hun på Facebook og tilføjer: "Lastbilernes GPS viser vist, at den korteste vej til motorvejen fra byggepladserne i syd er over Torvet."

Helle Lundsgaard har observeret lastbiler fra flere af de sydlige byggepladser, og det skader den nyanlagte belægning, påpeger hun.

"Der er fragtet tonsvis af jord gennem bymidten i de tidlige morgentimer i den seneste tid, og snart følger mange byggematerialer. Ikke godt for hverken beboere, øvrige trafikanter eller den nye belægning."

Lastbiler går i stå

Og faktisk er vejen slet ikke beregnet til den tunge trafik. Det bliver tydeligt, når lastbiler sidder fast i svinget og giver kaotiske tilstande, fortæller Ringsted-borgeren til DAGBLADSET Ringsted.

Hun dokumenterer sine oplevelser med et billede, hvor det hele stopper til, fordi lastbilerne ikke kan komme rundt i svinget:

- En lastbil, der er så lang, kan jo ikke dreje dernede. Den er nødt til at stoppe og dreje ad tre omgange og bakke frem og tilbage. Og så kom der en anden lastbil, der skulle forbi samtidig, og en tredje bil skulle forbi samtidig. Det ser vi tit.

- Den er indsnævret med vilje for at den skulle lave trafikpropper, så folk vælger at kære udenom. Jeg tror ikke, man har tænkt, at lastbiler kunne finde på at køre igennem, når der er ringveje rundt om.

Snyder genvej i morgentimerne

De tunge køretøjer med byggeaffald er hyppigst i de tidlige morgentimer.

- Det, der generer mig allermest, at al den jord, der er kørt væk fra dampmøllen. (nedrivnings- og byggeplads, red.). Her har chaufførerne tit snydt i de tidlige morgentimer, hvor der ikke er et øje i bymidten og kørt op over torvet. Også folk i Nørregade er generet af alle de lastbiler.

En lastbil kan ikke komme rundt og må bakke frem og tilbage to-tre gange. Imens kommer mere trafik til, og situationen er ved at blive kaotisk. Privatfoto

Hun peger på, at GPS'en visse steder i byen anviser bymidten som gennemkørsel.

- Især nu, hvor vi har fire store byggepladser i sydbyen nu, og hvis deres GPS'er viser, at de skal over torvet, så er det rimeligt voldsomt.

Det bør ændres, mener Helle Lundsgaard.

- I alle andre byer, der har man begrænsning på midtbyen. Her siger man, at lastbiler uden ærinde i midtbyen, skal køre udenom. Det er derfor, vi har ringveje rundt om byen.

Et skilt skal op

Hun foreslår, at Ringsted Kommune handler hurtigt og ved motorvejsafkørslen sætter et skilt op, hvor der står, at lastbiler ikke må køre ind af Nørregade, så de bliver ledt ud ad Nordre Ringvej - og et tilsvarende skilt for enden af eksempelvis Søgade.

- Det er meget sjovt, for der er faktisk allerede et skilt i bymidten, hvor der står: Ingen lastbiler over 12 ton eller sådan noget. Men det er altså ved den lille bro henover torvet. Men sådan et skilt burde der være andre steder.

På Facebook er der flere kommentarer til opslaget. De fleste er enige i, at lastbiler er en belastning i bymidten og skadeligt for den nye belægning. Der er dog også en del, der benytter lejligheden til at genoptage debatten om torvet, som fortsat har både indædte modstandere og jublende tilhængere.

En af dem, der tager bolden op, er formand for Klima- og Miljøudvalget Torben Lollike (R), som har efterprøvet GPS-teorien på Google og kan bekræfte, at lastbiler, der skal fra Næstvedvej til Slagelse ledes ned ad Søgade og hen over torvet.

"Er slutdestinationen derimod Slagelse, så går ruten ganske rigtigt gennem Torvet.

Den burde jo gå ned ad Jernbanegade og Sorøvej og derfra videre mod motorvejen.

Den sag dribler jeg lige videre med.", skriver Torben Lollike.

Helle Lundgaard tror, at udvalgsformanden agter at handle på sagen.

- Torben Lollike har sagt, han vil tage fat i det, og det må man stole på, at han gør. Jeg tror, ikke man har været klar over, at det er et problem. Og med alt det byggeri, der skal hen over torvet, så ender det jo i kaos.

arrow Nu kommer der førstehjælp til trafikpropper
05. marts 2021 kl. 10:43 Opdateret: kl. 10:44
arrow Trafikprop ved shoppingcenter? - Brug dette flyvende forslag
21. februar 2021 kl. 17:47 Opdateret: kl. 17:47
arrow En eller to udkørsler fra nyt butiksområde?
16. februar 2021 kl. 17:14 Opdateret: kl. 14:47
Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk