15. juni 2021
Estate Ringsted Peter Dinesen sælger 95 procent af de villaer, som de sætter til salg, og det gennemsnitlige afslag er nede på to procent.
gallery icon

Se billedserie

Estate Ringsted Peter Dinesen sælger 95 procent af de villaer, som de sætter til salg, og det gennemsnitlige afslag er nede på to procent.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Boligsalg sætter ny rekord

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Boligsalg sætter ny rekord
Ringsted - 02. juni 2021 kl. 14:47
Af Niels Nedergaard

De fleste vil måske rynke på næsen, når de hører ordet »coronakrise«.

Men i Ringsted kender de ikke til ordet krise. I hvert fald ikke på boligmarkedet i Ringsted og omegn, hvor der er blevet sat rekord med over 800 solgte boliger på et år. Estate Ringsted med Peter Dinesen i spidsen er en af dem, som blandt andet står bag de flotte tal.

Han og resten af Estate har solgt 202 boliger i de seneste 12 måneder, hvilket er ny rekord for ejendomsselskabet

Han er både stolt og en smule overrasket over den høje salgsrate, som man oplever i øjeblikket.

- Det er virkelig gode tider på boligmarkedet. Havde du spurgt mig for bare fem år siden, om jeg nogensinde havde forestillet mig at skulle runde 200 salg, så havde jeg nok grint ad det. Det er helt vildt stort, siger Peter Dinesen og tilføjer:

- Det var ikke forventeligt med så mange handler. Jeg er overrasket over udviklingen, for i coronaens start i marts sidste år lukkede vi jo ned, og vi havde nul handler i halvanden måned. Så vi fik et slags wakeup-call, men det er jo gået meget godt over de sidste fire-fem år, fortæller ejendomsmægleren.

Jubler over vækst

Også hos EDC i Ringsted har man armene over hovedet for tiden. Her har man nemlig i det seneste år oplevet en massiv fremgang i salget af boliger.

Fakta
Ejendomsmæglerne i Ringsted Kommune har haft følgende salg i de seneste 12 måneder:
  • Estate Ringsted: 202
  • EDC Selandia 174
  • Danbolig: 105
  • home Ringsted: 83
  • Realmæglerne Søren Bak 51
  • Høgsbjerg Bolig 46
  • Next Living 34
  • Land & Bolig 23
  • De resterende boliger er solgt af mæglere uden for kommunen.

Kilde: Boligsiden.dk

Det fortæller ejendomsmægler Thomas Christensen, der giver Peter Dinesen ret i, at det er en overraskende tendens.

- Der var nok ingen, som havde regnet med det her tilbage i marts måned i 2020, så vi er blevet meget overrasket over både aktiviteten og prisstigningen, siger Thomas Christensen, der har solgt 174 boliger på et år.

Attraktivt i provinsen

De to ejendomsmæglere har svært ved at give en endegyldig forklaring på den store efterspørgsel og tilvækst i Ringsted-området.

Alligevel er der en forklaring, der springer mere i øjnene end de andre faktorer, der kan have spillet ind i det store boligsalg.

- Vi bliver altid trukket af hovedstaden og den store prisstigning derinde, men coronaen har også gjort, at det er blevet mere moderne at flytte længere ud på landet, fordi man nu kan arbejde hjemmefra to-tre dage om ugen. Det gør, at folk måske ikke behøver at pendle til København hver dag og på den måde kan få hverdagen med deres børn til at hænge mere sammen, forklarer Thomas Christensen.

Peter Dinesen bakker op om denne forklaring. Faktisk mener han, at coronakrisen er en direkte årsag til stigningen i boligsalget i området.

- Det har en kæmpe sammenhæng i forhold til coronaen. Vi har haft ca. 1600-1700 fremvisninger på de 12 måneder, og jeg vil skyde på, at halvdelen af vores salg går til folk fra Køge, Roskilde og Københavnsområdet. Vi kan tydeligt mærke, at folk efterspørger at komme væk fra storbyen og ud og få noget frisk luft, fortæller Peter Dinesen.

I alt har der det seneste år været cirka 800 boligsalg i Ringsted Kommune.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk