24. oktober 2018
En ridetur var en af de populære aktiviteter på Ringsted Børnefestival. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

En ridetur var en af de populære aktiviteter på Ringsted Børnefestival. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børnefestival med masser af MGP, sol og kæledyr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børnefestival med masser af MGP, sol og kæledyr
Ringsted - 09. juni 2018 kl. 23:59
Af Ulla Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ringsted Børnefestival blev en kæmpe succes med masser af aktiviteter udenfor som indenfor. Allerede fra klokken 10 lørdag morgen myldrede børn og deres forældre til det store område omkring Anlægget og Ringsted Sport Center, hvor de mange aktiviteter skulle udfolde sig. I Anlægget havde blandt andre Ringsted Kommunes daginstitutioner taget opstilling med mange forskellige typer underholdning. Kaniner, heste og geder, Benløse Frivillige Brandværn og gigantiske sæbebobler var bare noget af det, man kunne finde på de solbeskinnede grønne arealer.

arrow Læs også: Rekordstor deltagelse i børnefestival

Det var dog indendørs, at de fleste børn søgte hen, da klokken nærmede sig 10.30. Her stod MGP-vinder Mille Liendgaard sammen med Celine, Melissa og Victoria, der kom på henholdsvis 2. og 3. plads, klar til at servere et fantastisk show for de mange hundrede børn, der var mødt op.

- Det er bare så mega-fedt at være her, lød det glædestrålende fra Mille Liendgaard til DAGBLADET Ringsted, da hun havde optrådt under kæmpe jubel i Ringsted Sport Center.

- Det var fedt, at de dansede så meget.

Efterfølgende stod den på autografer udenfor. Der dannede sig straks en meget lang kø. En af autografjægerne var Magnus på otte år, der var kommet fra Køge sammen med sin mor og bonusfar.

- Det er så sjovt at være her, jeg har glædet mig meget, sagde Magnus, efter han havde fået taget billeder sammen med sine idoler. Magnus er stor MGP-fan. Sidste år overværede han selve MGP-showet, da det løb af stabelen. Men i år blev konkurrencen holdt for langt fra Køge.

Derr var derfor ingen tvivl om, at familien skulle en tur til Ringsted Børnefestival, da det stod klart at Mille og kompagni skulle optræde.

- Det skulle vi selvfølgelig, sagde Magnus' mor Jeanet Korsvig, inden familien gik ud for at prøve de mange aktiviteter som børnefestivalen også bød på.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk