21. november 2018
Vitus Schorlemmer fra Ringsted Lilleskoles 6. klasse lagde for med at læse op for børnene i Bengerds Børnehus. Foto: Peter Andersen
gallery icon

Se billedserie

Vitus Schorlemmer fra Ringsted Lilleskoles 6. klasse lagde for med at læse op for børnene i Bengerds Børnehus. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børn sprudler af højtlæsning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børn sprudler af højtlæsning
Opdateret 07. september 2018 kl. 14:51
Ringsted - 07. september 2018 kl. 14:44
Af Anne Wandahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En uge med særligt fokus på at læse højt slutter i Ringsted Kommune fredag, dagen før FN's internationale læsedag.

I Bengerds Børnehus i det sydlige Ringsted har 6. klasse fra Ringsted Lilleskole i Høm endda været på besøg to gange, anden gang torsdag.

Dansklærer Lene Brochholm straks ja Ringsted Biblioteks invitation til at være med.

Det samme gjorde Dorte Olsen, leder af Bengerds Børnehus.

Begge er nemlig helt enige om, at højtlæsning og læsning er givtigt på så mange måder.

- Det er en god øvelse i at forstå og formidle en tekst. Ét er at læse højt for sig selv eller i klassen, hvor kammeraterne kan sidde og læse med i den samme bog. Det er noget helt andet at læse højt for nogen, man ikke kender, siger dansklærer Lene Brochholm.

Om ikke så lang tid skal eleverne læse og formidle tekster og budskaber for censorerne til deres afgangseksamen.

- Jeg synes i det hele taget, at det at læse højt er god, almen dannelse, mener Lene Brochholm.

I børnehuset har leg og læsning været implementeret i husets dagligdag i halvandet år.

At få besøg udefra til at få læst højt er et ekstra plus, for det nytter, når børnene hører gode historier.

Dorte Olsen og hendes personale oplever blandt andet, det har stor indflydelse på børnenes sproglige udvikling.

- Vores børns sprog sprudler. Jo flere ord, vi putter i dem, des mere sprudler de, fastslår Dorte Olsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk