13. august 2020
Lone Jørgensen kan fejre 20 års jubilæum som butiksindehaver i Ringsted. Foto: Peer Rasmussen
Lone Jørgensen kan fejre 20 års jubilæum som butiksindehaver i Ringsted. Foto: Peer Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Blomsterhandler fejrer 20 år: Har aldrig villet have netbutik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blomsterhandler fejrer 20 år: Har aldrig villet have netbutik
Ringsted - 12. februar 2020 kl. 18:40
Af Peer Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når Lone Jørgensen den 17. februar markerer jubilæum, kan hun se tilbage på 20 gode år som butiksindehaver i Ringsted.

arrow Læs også: Butik lukker efter 20 år

Det hele begyndte i 2000, hvor Lone Jørgensen åbnede Lones Blomster i Nørregade.

- Planen dengang var, at jeg ville have en lille hyggelig butik, hvor jeg kunne få lidt tid til at gå med at binde blomster og holde kurser. Indenfor et halvt år udviklede det sig, og jeg måtte ansætte en dame. Fordi vi også fik begravelser ind fra bedemændene, blev pladsen i Nørregade for trang, og vi flyttede butikken til Sct. Bendtsgade 10 i efteråret 2000, beretter hun om den første tid.

- I Sct. Bendtsgade kom der endnu mere gang i forretningen, hvor jeg blandt andet blev medlem af Interflora-kæden. Det var nogle gode og hektiske år, tilføjer hun.

Ejer af to butikker

I 2011 etablerede Lone Jørgensen Byens Blomster og Gaver i Tinggade 4 og samtidig ansatte hun datteren Malene Sanderhoff til at passe butikken i Tinggade, mens hun selv forblev i butikken i Sct. Bendtsgade.

Lone Jørgensen solgte i 2015 Lones Blomster for at koncentrere sig om Byens Blomster og Gaver i Tinggade 4.

- Senere fik vi mulighed for at leje de meget større lokaler i Tinggade 12 og i den forbindelse ændrede vi også butikkens navn til Byens Specialiteter & Gaver. Her kunne vi arrangere smagninger, have fokus på blomster og specialiteter samt få en lille møbelafdeling. Det er nogle virkelig dejlige lokaler, erklærer Lone Jørgensen.

Kunderne har bakket op

Lone Jørgensen har været, og er, glad for at have butik i Ringsted.

- Det har været virkelig hyggeligt at drive butik i Ringsted, og jeg har været meget glad for det. Vi har haft mange søde kunder, der har bakket op om butikkerne. Gennem de 20 har tiderne selvfølgelig ændret sig. Her tænker jeg først og fremmest på, at især de unge handler mere på nettet. Det har kunnet mærkes i de fysiske butikker, også her hos mig. Jeg har dog aldrig villet have en netbutik. Jeg kan godt lide den nære kontakt med kunderne, og kunderne kan godt lide at få en sludder for en sladder, fortæller hun med et grin.

- Der er mange kunder, som er imponeret af butikken og at vi har så stort et udvalg. Folk vil gerne køre langvejs efter specialiteter og gaver, og Ringsted er i udvikling. Jeg er meget tilfreds med at have butik i byen, tilføjer hun.

Reception

I anledning af 20 års jubilæet holder Lone Jørgensen reception i butikken i Tinggade 12 mandag den 17. februar fra klokken 14-18.

- Folk er meget velkommen til at komme og hilse på. Der vil være lidt sødt til ganen og noget at skylle det ned med. Der vil være gode tilbud på dagen, siger hun.

arrow Stor samling ugler landet i Tinggade
19. juni 2019 kl. 09:17 Opdateret: kl. 09:14
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk