7. december 2019
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Hvad er nu det for sorte tingester på væggen over Jesper Strube. Svaret er sodavand - mere specifikt anlægget til, at publikum kan tappe sodavand til filmen.
gallery icon

Se billedserie

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Hvad er nu det for sorte tingester på væggen over Jesper Strube. Svaret er sodavand - mere specifikt anlægget til, at publikum kan tappe sodavand til filmen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Biografen har en rigtig iiiismaaand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Biografen har en rigtig iiiismaaand
Ringsted - 29. november 2019 kl. 14:47
Af Anne Wandahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I biografens ungdom blev film forstyrret, når uhøflige publikummere brølede »iiiiismaaaand«.

arrow Læs også: Ny biograf åbner for alle på overtroens store dag

Som regel blev der skreget på ismanden, når filmens helt og heltinde kyssede på lærredet.

En rigtig ismand fra Roskilde vil faktisk være der, hvis nogen skulle finde på at kalde på én, når Moviehouse Ringsted åbner den 13. december.

Den nye biografs daglige leder er nemlig Jesper Strube. Sammen med sin kone Kamilla Ammitzbøll Strube har han i 13 år ejet og drevet Paradis Is-butikker i Roskilde.

De begyndte med én butik og fire medarbejdere i 2007, og da de satte Paradis Is til salg i oktober havde de 45 medarbejdere og tre butikker.

Parrets isbutik på Roskilde Havn er endda den butik med den klart højeste omsætning af samtlige 52 butikker i hele paradiskæden.

Så Jesper Strube er vitterligt en iiiissmaaaanddd.

Jesper og Kamilla Ammitzbøll Strube satte butikkerne til salg blandt andet, fordi de gerne vil have mere tid til børnene. Og de har bestemt ikke spor imod, at far har fået nyt job.

- Vi har tre børn på 18, 13 og 11 år. De siger, jeg er den mest populære far hos deres venner - først en isbutik og nu en biograf, smiler Jesper Strube.

Han har kun været daglig leder i en ufærdig biograf i en god måneds tid, men er allerede blevet kastet ud i en af sine nye arbejdsopgaver.

- Vi har lige bestilt halvandet tons slik, fortæller Jesper Strube.

»Vi« er ham selv og Kristoffer Gade, som er hans kollega i biografejer Michael Obels Panorama i Slagelse.

Og med på slikholdet var også de to biografers administrerende direktør, Morten Stefansen.

- Vi bestiller slik hos en leverandør, der har udvalgt 120 forskellige slags slik. Men vi får »kun« 96 kasser til bland-selv-slik her, så vi måtte vælge 24 slags slik fra. Det var sjovt. Jeg måtte nærmest ud i håndgemæng med de andre for at få tyrkisk peber. Jeg elsker tyrkisk peber. De fik så matadormix i poser, fortæller Jesper Strube.

Han er i gang med en anden vigtig opgave, nemlig oplæringen af biografens 30 nye deltidsansatte, men meget er også en læreproces for ham selv.

- Jeg er vant til at arbejde med deltidsansatte fra vores isbutikker. Det er det, der mest er min force nu. Men biografdrift er noget helt andet end isbutikker. Så det er jeg ved at finde ud af, siger Jesper Strube.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk