20. september 2021
Jan Jensen, til højre, og Søren Bang, foran lokalerne på Tinvej, som de flytter ind med Billigsport24.dk og New Image i august. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Jan Jensen, til højre, og Søren Bang, foran lokalerne på Tinvej, som de flytter ind med Billigsport24.dk og New Image i august. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billigsport24.dk og New Image flytter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billigsport24.dk og New Image flytter
Ringsted - 05. maj 2020 kl. 16:53
Af Bodil Pinholt

Efter at have ligget 10 år, lidt gemt af vejen bag Netto på Næstvedvej 15E i Ringsted, flytter Billigsport24.dk og New Image til større og mere synlige lokaler på Tinvej 7 i Benløse.

Jan Jensen, New Image, og Søren Bang, Billigsport24.dk, ser frem til at flytte i midten af august.

New Image, der er etableret og ejes af Jan Jensen, laver reklameartikler, profilbeklædning og firmajulegaver.

Firmaet har eksisteret siden 1989, og det begyndte i baglokalet hos SportMaster i Sct. Hansgade. Siden flyttede det til andre lokaler i Sct. Hansgade, og for ti år siden skiftede firmaet adresse til Næstvedvej 15E.

Billigsport24.dk er også etableret af Jan Jensen i baglokalet hos SportMaster. Det var i 2005.

For 10 år siden kom Søren Bang til. Han ejer 20 procent af Billigsport24.dk, og Jan Jensen de resterende 80 procent. Søren Bang er direktør for firmaet, og står for den daglige drift.

Billigsport24.dk er en ren webshop, som handler med sportsudstyr til private.

De to firmaer har bofællesskab på Næstvedvej.

Rodede omgivelser

De seneste tre år har nabogrunden været brugt som materialeplads i forbindelse med gravearbejdet i byen, og Jan Jensen og Søren Bang har været lidt kede af de rodede omgivelser.

Desuden er der ikke længere adgang til firmaadressen fra Næstvedvej. Her skal man bagom via Rønnedevej. Det har været forvirrende for mange. Samtidig er der ikke nok lagerplads.

- Vi har haft for lidt plads et stykke tid. Det giver nogle omveje, når man har for lidt plads, fortæller Søren Bang.

I det nye lejemål på Tinvej, i den bagerste del af det gamle Dagrofa, får de to virksomheder 1000 kvadratmeter, og det er en fordobling i forhold til de nuværende.

- Vi fik opsigelsen, samtidig med at vi fandt de nye lokaler, fortæller Jan Jensen.

Så timingen kunne næsten ikke have været bedre.

Fremgang

Begge firmaer har kunder over hele landet. Som webshop har Billigsport24.dk ikke været ramt af den stilstand, der er fulgt i kølvandet på coronavirussen. Tværtimod har firmaet haft en fremgang på hele 100 procent i april i år i forhold til sidste år.

- Eksempelvis har vi solgt 1000 par løbesko den seneste måned, men på en trist baggrund, konstaterer Jan Jensen.

I marts og april har Billigsport24.dk haft 100.000 besøgende på hjemmesiden.

Helt så godt ud ser det desværre ikke for New Image. Her er omsætningen halveret siden coronaen satte ind.

Jan Jensen er da også bevidst om, at når virksomhederne åbner igen, så er det sidste de gør, at købe bolsjer med logo.

- Vi er lidt mere ramt, siger Jan Jensen, der har sendt to hjem i denne tid.

Der er ni medarbejdere i begge virksomheder tilsammen.

Jan Jensen ser frem til at få mere plads og dermed et større showroom. I det nye vil New Image vil også kunne tilbyde lager for flere af kundernes logovarer. Typisk virksomheder, som har flere afdelinger. De kan for eksempel have deres krus stående på New Images lager, som så sender det ud, når der er brug for det.

- Det bliver ligesom en helt nyt start, siger Jan Jensen, der glæder sig over, at det ind til videre har været en fantastisk rejse han har været på med virksomhederne.

I de nye lokaler er der mulighed for at vækste.

- Vores temperament er, at vi gerne vil vokse og gøre virksomheden større, men i et fornuftigt tempo, siger Søren Bang.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk