20. september 2021
Kokken Claus Holm serverede pølser af egen opskrift: - Pølser med 98 procent kød, 2 procent kærlighed og resten er bare tarm, siger den populære kok til Jan Jensen og Søren Bang. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Kokken Claus Holm serverede pølser af egen opskrift: - Pølser med 98 procent kød, 2 procent kærlighed og resten er bare tarm, siger den populære kok til Jan Jensen og Søren Bang. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billigsport24.dk og New Image er på plads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billigsport24.dk og New Image er på plads
Ringsted - 12. september 2020 kl. 10:58
Af Bodil Pinholt

Da Jan Jensen og Søren Bang fra New Image og Billigsport24.dk så Dagrofas gamle kølelager på Tinvej i Benløse ved Ringsted som et muligt lejemål, sagde de først nej. Nu er de imidlertid flyttet ind, efter lokalerne har gennemgået en forvandling.

arrow Læs også: Billeder: ComputerSalg.dk har åbnet click & collect-butik

Lokalerne er renoveret og indrettet, som de to firmaer gerne vil have det. Det hele fremstår lyst og indbydende, både showroom, administration og lager.

Fredag blev lokalerne indviet officielt, og det blev gjort med manér, idet kokken Claus Holm var mødt op med sin madvogn og serverede forskellige lækkerier.

- Nu kan vi hive kunderne ind og vise dem produkterne, siger indehaver Jan Jensen, der glæder sig over det flotte showroom.

De to Ringsted-firmaer kommer fra mere ydmyg lokaler på Næstvedvej bag Netto.

New Image blev etableret i slutningen af 1980'ne i et baglokale i SportMaster på Lilletorv - på ni kvadratmeter. I 2005 etablerede Jan Jensen webshoppen Billig- sport24.dk, som forhandler sportsudstyr til private.

For 10 år siden kom Søren Bang til, og han ejer i dag 20 procent af Billigsport24.dk og er direktør for dette firma.

Jan Jensen ejer de resterende 80 procent samt New Image.

Fremgang og stilstand
Hvor Billigsport24.dk oplevede fremgang, da coronaen ramte Danmark i foråret, blev der meget stille i New Image.

- Vi var meget klemt i april og maj. Nu er vi næsten oppe på index 100. Det er vi rimeligt tilfredse med, fortæller Jan Jensen.

Der er for eksempel godt gang i salget af håndsprit og mundbind.

Folk er også begyndt at tænke på julegaver nu, det kan New Image godt mærke.

Grøn linje
Som noget nyt har New Image lanceret en grøn linje, Green Image.dk, hvor alle produkterne er så bæredygtige, som det kan lade sig gøre. Eksempelvis er krus og muleposer lavet af genbrugsplast.

- Vi kan mærke det på firmaet, at det er det, de gerne vil, oplyser Jan Jensen

For Billigsport24.dk har det været en intens periode siden foråret. Firmaet ligger stadig ganske flot i forhold til, hvordan det plejer at ligge med omsætningen.

Det er især løbesko og -tøj, regntøj, vandresko og den type artikler til udendørs brug, der har vækstet meget.

Nu kan det mærkes, at badmintonsæsonen og andre sportsgrene er gået i gang.

God beliggenhed
New Image og Billigsport.24.dk er glade for den nye beliggenhed i Benløse, og slår på, at det ikke er mere end to et halvt minut væk fra motorvejen. Kunder kan hente varer fra klokken 8-15.

Der lægges også vægt på hurtig ekspedition. Kunden får altid besked, når varen/erne kan afhentes. Hovedparten ligger klar efter tre til fire timer, mens det tager lidt længere tid med varer, der ligger på fjernlager.

Jan Jensen og Søren Bang vil gerne fremhæve, at firmaerne er danske.

De to virksomhedsejere håber, at danskerne tænker dansk, når de handler på nettet.

Det betyder trods alt otte arbejdspladser, som de to firmaer har tilsammen.

- Planen er, at vi stille og roligt udvikler virksomheden, fortæller Søren Bang.

- Vi går ikke med kæmpe vækstplaner. Vi håber at vokse stille og roligt, tilføjer Jan Jensen.

Det er der mulighed for i de nye lokaler.

- Det er et stop op. Vi har sat overskriften »ny start« siger Søren Bang.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk