21. januar 2021
Paul Potts og Lene Siel sang kun en enkelt duet i løbet af koncerten. Det var ekstranummeret »Have Yourself a Merry Little Christmas«.
gallery icon

Se billedserie

Paul Potts og Lene Siel sang kun en enkelt duet i løbet af koncerten. Det var ekstranummeret »Have Yourself a Merry Little Christmas«.
Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Paul Potts sang julen ind i uvante rammer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Paul Potts sang julen ind i uvante rammer
Ringsted - 26. november 2020 kl. 22:56
Af Jakob Fønss

Lions Club Ringsted Knud Lavard holdt torsdag aften årets julekoncert, og for femte gang ud af 17 mulige var det med den engelske tenor Paul Potts som hovednavn.

De seneste tre år har han været suppleret af Kirstine Bonde, der begge har fyldt det prægtige kirkerum i Sct. Bendts med skønsang.

Denne gang var det Lene Siel, som var med på scenen, og koncerten var flyttet til Ringsted Kongrescenter for at opfylde de nuværende corona-restriktioner.

Lene Siel er i gang med at synge julen ind rundt omkring i Danmark for 25. år i træk. Foto: Jørgen C. Jørgensen

- Jeg har altid nydt den specielle atmosfære i Sct. Bendts Kirke, men det her går også an. Jeg er så begejstret for, at det faktisk lykkes for mig at gennemføre noget af min turne. For fire-fem uger siden troede jeg, at det hele ville blive aflyst, lød det fra Paul Potts fra scenen.

Det lykkedes dog aldrig for den 50-årige sanger at finde sig til rette på kongrescenterets store scene. Den meget stationære tenor fyldte ikke meget på scenen sammen med Lene Siels faste pianist Palle Juul Hansen, som sørgede for live akkompagnement suppleret med forudindspillet musik i højttalerne.

Kort indhop af Lene Siel

Halvvejs i koncerten tog Paul Potts sig en pause og overlod scenen til Lene Siel i et kvarters tid. Hun sang en stribe danske julesange, inden Paul Potts tog fat på anden afdeling. Den blev afrundet med den tidligere britiske telefonsælgers gennembrudssang »Nessun Dorma« fra Puccinis opera »Turandot«, som han sang, da han vandt »Britain's Got Talent« i 2007.

Det er i runde tal 13 år siden, og det virker som om, at han har brug for at tilført ny inspiration og nye sange, hvis han skal fortsætte med at kunne fylde koncerthuse rundt i Europa.

Torsdag aften i Ringsted Kongrescenter formåede han aldrig at få de omkring 460 publikummer til at overgive sig. Dertil blev for mange af sangene afleveret med for meget rutine og for lidt glæde og begejstring.

Publikum fik halvanden times koncert i Ringsted Kongrescenter. Foto: Jørgen C. Jørgensen

Paul Potts annoncerede flere gange fra scenen, at han meget gerne vil vende tilbage til Ringsted næste år, men mon ikke Lions Club Ringsted Knud Lavard vil kigge sig om efter et nyt hovednavn til deres traditionsrige julekoncert for afvekslingens skyld?

Efter koncerten slog Bjarne Brandt Pedersen, præsident for Lions Club Ringsted Knud Lavard, da også fast over for Dagbladet, at der endnu ikke er skrevet kontrakt med en kunstner til næste års julekoncert.

- Det ligger fast, at der kommer en julekoncert, men det er for usikkert at indgå kontrakt med en eller flere kunstnere allerede nu, da vi ikke ved, hvordan Covid-19 situationen ser ud om et år, påpegede han.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk