1. april 2020
Bootleg Beatles var nærmest kloner af John, Paul, Ringo og George. Musikken og mimikken var som at være tilbage i tresserne.
gallery icon

Se billedserie

Bootleg Beatles var nærmest kloner af John, Paul, Ringo og George. Musikken og mimikken var som at være tilbage i tresserne.
Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Beatleskloner leverede varen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Beatleskloner leverede varen
Opdateret 26. januar 2020 kl. 20:13
Ringsted - 24. januar 2020 kl. 09:45
Af Peer Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jeg har aldrig set The Beatles live, al den stund, at jeg kun lige var begyndt i skole, da bandet endegyldigt blev opløst i 1970.

Det var dog så tæt på som næsten muligt, da Bootleg Beatles gav en forrygende koncert i et ikke helt fyldt Ringsted Kongrescenter torsdag aften.

De fire velspillende og velsyngende musikere, der er med i Bootleg Beatles var nærmest kloner af John, Paul, Ringo og George, og musikken og mimikken var som at være tilbage i tresserne for dem, som oplevede det dengang.

Tidslomme

Allerede fra de første numre, »It Won't be Long« og »All My Loving« var man totalt sat tilbage i en tidslomme fra tiden omkring lp'erne Please Please Me og A Hard Days Night.

Håret, tøjet og musikken var som at se og høre de fire unge mænd fra Liverpool, selvom det jo ret beset var et kopiband.

Et kopiband af de ekstraordinære vel at mærke og som har eksisteret i næsten 40 år med skiftende besætning.

- Nu er der jo kun »teenagere« her i salen, så nu skal I skrige, sagde Neil Harrison, der gav den som John Lennon til de voksne publikum i salen.

Helt så entusiastisk, ja nærmest hysterisk som dengang i 1963, blev skriget fra salen ikke.

Der blev dog sunget med for fuld hals til numre som »She Loves You«. »I Wanna Hold Your Hand« og »Can't Buy Me Love«.

I første sæt fik vi også musikalske tilbageblik på den berømte koncert, The Beatles holdt på Shea Stadium i New York den 15. august 1965, blandt andet med en forrygende gang »Twist And Shout«.

Skuffende andet sæt

Det var en veloplagt Hans Otto Bisgaard, der introducerede Bootleg Beatles denne aften, ligesom de andre steder på turnéen.

Også efter pausen var det Bisgaard, der bragte publikum tilbage i tiden, denne gang til 1967.

De fire medlemmer af Bootleg Beatles var klædt fuldstændig ud som John, Paul, Ringo og George så ud dengang, men det lykkedes ikke helt at få samme stemning i salen som i første sæt.

De to indledende numre »Magical Mystery Tour« og "I'm The Walrus« fik ikke sat rigtigt gang i publikum og selvom vi fik »Penny Lane«, »Strawberry Fields Forever« og »Eleanor Rigby«, var det først da »All You Need is Love« kom ud af højtalerne, at publikum kom op at stå.

Hans Otto Bisgaard kom på scenen igen og fortalte om tilblivelsen af de berømte billede på coveret af Abbey Road, men den som skriver disse linjer ville nu hellere have haft noget mere musik.

I det hele taget var næsten hele andet sæt bygget op om Abbey Road, og trods fremragende versioner af »Here Comes The Sun« og »Something«, kom der ikke rigtigt liv i publikum.

Det var dog et lidt skuffende andet sæt.

Festen kom lidt i gang igen til ekstranumrene med »Hey Jude« og »Revolution«.

Bootleg Beatles vender tilbage til Ringsted Kongrescenter næste år.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk