20. april 2019
Bente Christensen (forrest) stopper efter 23 år som leder af Tinsoldaten. Camilla Bentsen Petersen er klar til at tage over. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Bente Christensen (forrest) stopper efter 23 år som leder af Tinsoldaten. Camilla Bentsen Petersen er klar til at tage over. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bentes sidste putning i Tinsoldaten nærmer sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bentes sidste putning i Tinsoldaten nærmer sig
Opdateret 13. december 2018 kl. 16:38
Ringsted - 13. december 2018 kl. 16:35
Af Ulla Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lad os lige få det slået fast med det samme. 65-årige Bente Christensen, der har været leder af dag- og nat-pasningstilbuddet Tinsoldaten er på ingen måde træt eller udbrændt, selv om hun den 1. januar 2019 kan trække dynen lidt længere op over næsen og blive hjemme, når vækkeuret ringer.

arrow Læs også: Tinsoldaten har held med børn og reservebedste

- Jeg kunne såmænd godt have fortsat et par år endnu. Jeg oplever bestemt ikke, at mit engagement omkring Tinsoldaten er blevet mindre, siger Bente Christensen.

Når hun alligevel vælger at stoppe nu, skyldes det, at der er sygdom i den nære familie, så hun vil gerne bruge flere af sine ressourcer hér.

Det har da heller ikke skortet på engagementet i de 23 år, der er gået, siden hun i 1995 trådte ind ad døren i Søndervang, hvor Tinsoldaten dengang lå. Den var kun to år gammel og én af landets ganske få pasningssteder, hvor børnene kunne overnatte.

Dengang gav ordningen stor debat, og ofte var det ikke helt problemfrit at skulle aflevere familiens yngste i en institution, hvor der blev redt op til natten.

- Det var noget, der blev set skævt til, og sådan kan det stadig være i dag, fortæller Bente Christensen og refererer til en tv-medvirken for et par år siden, hvor et forældrepar, der gjorde brug af nattilbuddet, blev udsat for en regulær shitstorm på Facebook.

- Men allerede dengang viste en rapport, at forældre til nat-børn tit havde flere vågne timer sammen med deres børn end mange andre forældre, fortæller Bente Christensen.

35-årige Camilla Bentsen Petersen, der har været ansat som souschef i Tinsoldaten i tre år overtager stillingen som leder af institutionen 1. januar.

Der er goddag- og farvelreception i morgen fredag den 14. december klokken 14.30 til 16.30.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk