19. juni 2018
- Nu begynder arbejdet med forsikringen, og så afventer vi også, at strøm, vand og varme venter tilbage i bygningen, siger Dennis Müller, som torsdag eftermiddag fik besøg af sit forsikringsselskab.
gallery icon

Se billedserie

- Nu begynder arbejdet med forsikringen, og så afventer vi også, at strøm, vand og varme venter tilbage i bygningen, siger Dennis Müller, som torsdag eftermiddag fik besøg af sit forsikringsselskab.
Foto: Thomas Olsen +45 20471567
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Beboerne opgør skader efter brand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beboerne opgør skader efter brand
Opdateret 12. januar 2018 kl. 14:17
Ringsted - 12. januar 2018 kl. 14:11
Af Hans-Henrik Lærke
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Normaltilstanden på Søndre Parkvej i Ringsted har endnu ikke indfundet sig hos beboerne efter onsdagens kælderbrand, der gjorde over 30 af beboerne i en beboelsesejendommen med fem opgange hjemløse for natten.

arrow Læs også: Skodder og fyrværkeri fundet i kælder

- Min søn og jeg har overnattet hos min mor i nat, fortalt Dennis Müller, da han torsdag eftermiddag vendte tilbage til sin lejlighed på Søndre Parkvej 13.

Her skulle han mødes med taksatoren fra sit forsikringsselskab og have en status på skaderne, som røgen fra branden havde forvoldt på hans lejlighed. Det var første etape af skadeopgørelsen.

- Jeg har også et kælderrum. Jeg frygter, alt er brændt, for det ligger lige ved siden af det kælderrum, hvor branden var. Jeg har ikke fået lov at gå ned og se det endnu, siger han.

Hverken beboerne eller de ansatte i Ringsted Boligselskab har fået lov at gå i kælderen. De må afvente politiet, som skal undersøge, hvor og hvorfor branden opstod.

Dagen efter branden kan Dennis Müller se tilbage på en voldsom hændelse, som heldigvis ikke fik menneskelige omkostninger. Han måtte dog selv have et tjek af ambulancefolkene.

- Min søn kom blæsende op ad trappen og råbte »det brænder, det brænder«. Vi gik ned mod udgangen, hvor en anden beboer åbnede døren ind til kældergangen. Det stod ud med en sort og brun røg. Jeg fik en ordenligt indånding af det, fortæller Dennis Müller.

Han fik efterfølgende noget ilt hos ambulanceredderne.

- Jeg har ikke oplevet nogle gener i dag, siger han.

En enkelt beboer måtte efter branden tages med til et sundhedstjek på sygehuset, fordi der var mistanke om røgforgiftning. Det store billede er dog, at skaderne altovervejende blot er materielle. Men det kunne have gået langt værre.

- Vi har mange gange fortalt, at alarmerne går flere gange hver måned. Vi er begyndt at ignorere dem. Når alarmerne går, venter vi blot på, at de bliver slået fra igen. Det er jo potentielt farligt. Hvad nu, hvis der opstår brand midt om natten, og folk undlader at reagere på alarmen, spørger Dennis Müller.

Han er i sit daglige arbejde ansvarlig for alarmerne på bostedet Bengerdshuse og det beskyttede værksted Regnbuen, hvor han hver måned tjekker systemerne og sikrer sig, at de virker.

arrow Efter brand: Boligselskab overvejer videoovervågning
15. januar 2018 kl. 08:23 Opdateret: kl. 08:23
arrow 35 blev genhuset: Brandårsag undersøges torsdag
11. januar 2018 kl. 08:04 Opdateret: kl. 08:04
arrow Troede det var falsk alarm - som så mange gange før
11. januar 2018 kl. 01:40 Opdateret: kl. 01:40

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk