17. februar 2020
Thomas og Kitty Dilling Madsen luftede deres utilfredshed med parkeringsforholdene i Pileborggade i DAGBLADET i oktober sidste år. Nu er der faldet en afgørelse i sagen, som glæder beboerne.
Thomas og Kitty Dilling Madsen luftede deres utilfredshed med parkeringsforholdene i Pileborggade i DAGBLADET i oktober sidste år. Nu er der faldet en afgørelse i sagen, som glæder beboerne.
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Beboere i bymidten er glade og lettede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beboere i bymidten er glade og lettede
Ringsted - 25. januar 2020 kl. 08:52
Af Victor Viemose
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er en lettet Thomas Dilling, som tager telefonen, da DAGBLADET ringer fredag formiddag.

Årsagen er, at Klima- og Miljøudvalget i Ringsted Kommune på et møde torsdag besluttede at ophæve gældende tidsbegrænsninger på 45 parkeringspladser i Pileborggade, på Schandorphsvej og på Bøllingsvej i centrum af Ringsted.

arrow Læs også: Ny lokalplan og træfældning hvis der skal være 100 p-pladser i bypark

Thomas Dilling og konen Kitty har i mere end et år kæmpet for at få ændret parkeringsreglerne i den ende af Pileborggade, hvor parret bor. En strækning, der før Klima- og Miljøudvalgets beslutning var omfattet af en tidsbegrænsning på én time.

Parret har tidligere fortalt til DAGBLADET, at det var 'psykologisk ødelæggende' konstant at skulle stille p-skiven foran deres eget hjem og leve i frygten for bøder.

- Selvom vi stadig mener, at den optimale løsning havde været beboertilladelser, så er vi rigtigt glade for, at der nu er fundet en god løsning.Det har været en stor lettelse. Vi føler os ikke længere begrænsede, siger Thomas Dilling.

Udsigten til og forventningen om en løsning har gjort, at parret er blevet boende i Ringsted trods overvejelser om at flytte, siger Thomas Dilling.

Administrationen i Ringsted Kommune havde oprindeligt lagt op til at fjerne tidsbegrænsningen på 70 pladser i bymidten, men udvalget valgte at bevare tidsbegrænsningen på 25 pladser ved Vandtårnet.

Cityforening

Mens torsdagens beslutning glæder bymidtens beboere, så falder den formentlig i mindre god jord hos Handelsstandsforeningen Ringsted City.

- Det vil efter Ringsted Citys vurdering være en katastrofe for handlen i byen, hvis det bliver sværere for de handlende at finde en p-plads, end det er nu. Jeg vil på Ringsted Citys vegne stærkt advare mod at omdanne nogen parkeringspladser, der i dag er på Parkstræde, Bøllingsvej eller Ved Vandtårnet til langtidsparkering, skrev formand for Ringsted City, Steffen Nielsen, til kommunen i forbindelse med parkeringsbehovsundersøgelsen.

Steffen Nielsen er ikke vendt tilbage på DAGBLADET's henvendelse for en kommentar inden deadline.

arrow P-plads i park er ønske til budget
25. januar 2020 kl. 14:50 Opdateret: kl. 14:50
arrow Politikere vil anlægge 100 p-pladser i bypark
25. januar 2020 kl. 05:57 Opdateret: kl. 21:33

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk