4. august 2021
Kravet om mundbind på barer er heldigvis passé. Billedet her er fra genåbningen af Valdes Pub tilbage i april med ejer Charlotte Tell bag disken.
gallery icon

Se billedserie

Kravet om mundbind på barer er heldigvis passé. Billedet her er fra genåbningen af Valdes Pub tilbage i april med ejer Charlotte Tell bag disken.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Barejere hæver glasset for længere åbningstider

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Barejere hæver glasset for længere åbningstider
Ringsted - 17. juli 2021 kl. 09:45
Af Af: Alexander de Summer-Brason Welford

Natten til torsdag blev åbningstiden for landets barer hævet fra klokken 00 til 02. Og det er noget, der får barejerne af Baghuset og Valdes Pub til at løfte glasset:

- Det er selvfølgelig dejligt, at vi er ved at nærme os normale tilstande, konstaterer René Pedersen, ejer af Baghuset i Sct Hansgade, før han fortsætter:

- Jeg tror, at det kommer til at betyde, at vi får lidt flere mennesker i byen i kraft af, at man ikke skal gå hjem klokken 00. Jeg har haft svært ved at få folk ud klokken 00, fordi de har følt, at man lige var kommet i gang, men sådan var loven. Nu kan man både nå at tage ud og spise og få en drink eller to bagefter. Jeg tror sågar også, at man vil se flere unge mennesker i byen, så det vil helt sikkert komme at give lidt mere liv. Jeg frygter dog lidt for, at balladen i nattelivet vil vende tilbage, fordi folk kan nå at blive endnu mere fulde, men det må vi være opmærksomme på.

- Vi har normalvis kun åbent til klokken 02 fredag og lørdag, så jeg håber da på, at der kommer knald på. Særligt efter, vi har måtte have åbent til 24, er det gået godt, så jeg håber, at folk fortsat vil komme, og at der vil komme nye til, som ikke har gidet før på grund af restriktioner og så videre, lyder meldingen fra Charlotte Tell, ejer af Valdes pub, som ligger i Nørregade.

Begge barejere har mærket konsekvenserne af at måtte sætte prop i flaskerne først klokken 22 og senere klokken 00.

Røv og nøgler
- Den der klokken 22 var jo røv og nøgler, fordi vi mistede rigtig mange kunde. Så mærkede vi tydeligt mere liv, da det blev ændret til klokken 00. Nu kan vi jo kun afvente, hvordan det bliver. Folk vil nok blive ved med at komme lidt tidligere, fordi det er man blevet vant til, spekulerer René Pedersen.

Hos Valdes Pub måtte man tænke ud af boksen for at indhente den tabte indtjening ved at skulle lukke tidligere, end hvad man ellers sædvanligvis har bevilling til:

- Vi gjorde det, da vi skulle lukke klokken 22, at vi lavede noget, der hed party-poser med lidt flasker og bajere, så man kunne fortsætte festen et andet sted efter lukketid. Jeg vil sige, at vi også havde okay mange til klokken 22, som så bare kom lidt tidligere på dagen. Heldigvis har vores stamkunder jo hele tiden været der, ellers havde det godt nok været noget lort, fortæller Charlotte Tell fra Valdes Pub.

Drukne i egen succes
René Pedersen overtog ejerskabet af Baghuset tilbage i februar og åbnede dørene op i april. Og det har gået over al forventning, fortæller han, som også driver Vinduespolering Ringsted:

- Man skal nok ikke lægge skjul på, at Baghuset var kørt i sænk på omtale og interiør, men jeg har haft bragende succes fra dag ét af. Jeg hører, at det er der, man går i byen, og det er der, det er sjovt at være. Da vi spillede kvartfinalen i EM for eksempel, havde jeg i min vildeste fantasi ikke forestillet mig at se så mange mennesker i og omkring Baghuset. Det var helt vildt. Og det gælder også, når vi har haft musikarrangementer. Man kan sige, at jeg har overtaget på det rigtige tidspunkt. Jeg har fået en bred kundeskare, hvor jeg ser nye mennesker hver aften. Det gør jo, at jeg tror, at det kun kan gå godt. Jeg har ramt et koncept, som folk har taget til sig.

- Der er også nogen, der har sagt til mig, at jeg er ved at drukne i min egen succes, fordi det har været sindssygt hårdt. Jeg havde en forestilling om, at jeg skulle hygge og slappe af med det, men det har været benhårdt arbejde. Det er bare én stor servicering, tilføjer han, der på nuværende tidspunkt er godt i gang med en tiltrængt ferie:

- Lad os sige det sådan, at jeg har sovet ret meget i denne her uge, griner René Pedersen.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk