20. august 2018
Konservative Lars Tegl Rasmussen er stor fan af Ronaldo. 

- Her er vi udenfor hans museum på Madeira. Han virker nu lidt stor, mener Lars Tegl Rasmussen. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Konservative Lars Tegl Rasmussen er stor fan af Ronaldo. - Her er vi udenfor hans museum på Madeira. Han virker nu lidt stor, mener Lars Tegl Rasmussen. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bag om byrødderne: Lakrids og lun lever er lige Lars Tegl Rasmussen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bag om byrødderne: Lakrids og lun lever er lige Lars Tegl Rasmussen
Ringsted - 14. februar 2018 kl. 10:12
Af Anne Wandahl
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det ene af De Konservatives nye medlemmer i byrådet, Lars Tegl Rasmussen, er ret alene om at kunne lide stegt lever. Modsat flertallet af med-byrødder kan han faktisk synge, og han spiller to instrumenter. Det har han nået at få lært mellem arbejde, mange rejser, bøger, golf og naturligvis familien inklusiv familiehunden.

arrow Læs også: Bag om byrødderne: Valgets vinder har bygget vinger

Hvad gør du, når du slapper af?

- Jeg har været selvstændig de sidste 16 år, så den der skelnen mellem arbejde og fritid, hvor man slapper af, er mig lidt fremmed.

Vi har sommerhus på Omø, hvor man kun kan slappe af. I øvrigt samme sted som Henrik Kjær og hans kone fra Enhedslisten. På trods af deres politiske holdninger er de skam flinke mennesker.

Jeg er en habil golfspiller i Sorø. Hver sæson indledes med en ofte udsigtsløs kamp for at spille op til handicappet fra sidste år. Før i tiden løb jeg med Rimo. Jeg har løbet fem halvmaraton bandt andet i Berlin og med TV Øst her i Ringsted.

Jeg har faktisk et rimeligt håndelag - jævnfør dog et senere svar - så jeg har altid nogle småprojekter i gang enten hjemme eller i sommerhuset. Det kommende er renovering af terrasse i sommerhuset.

Jeg har rejst meget, dels med konen, dels jobmæssigt. Jeg er en stor fan af USA - har været der over 10 gange. Det er et fantastisk land. Indien er utroligt fascinerende med nogle enorme forskelle. Afrika er så stort og indeholder så meget potentiale. Mit foretrukne rejsemål er dog Japan, hvor jeg har været otte gange. Det er så ubeskriveligt anderledes end alt andet, og det fascinerende er, at jo mere man lærer det at kende, desto mindre forstår man.

Endelig læser jeg en del. Lige nu er det Arabernes Historie. Området har altid interesseret mig.

Hvornår og hvorfor har du sidst grinet af dig selv?

- Da jeg monterede profilbrædder i mit værkstedsloft med bagsiden ud af. Lige siden har jeg, med en vis succes, forklaret alle, der fik øje på det, at det var helt bevidst for at skabe afveksling i træmønsteret!

Hvilke kendte personer i verden må gerne komme til din fødselsdag?

- Så ubetinget Nelson Mandela. Jeg har læst hans bøger og været i Cape Town og blandt andet set Robben Island. Mandela løste en af verdens mest uløselige konflikter med det enkle middel: At tro på det gode i mennesker.

Det er desværre ret enestående.

Hvordan har du det med regnvejr?

- Sådan en flerdagsregn i januar kan da godt sætte stemningen lidt i mol. Modsat er en stille regn på en i øvrigt solfyldt sommerdag da en dejlig ting.

Hvad er det mest overraskende, der indtil videre er sket i dit liv?

Der er da gudskelov sket mange overraskende ting. Børn og børnebørn trives uden nødvendigvis at følge mine gode råd, konen kan holde én ud, og hunden kommer engang imellem, når man kalder. Den seneste overraskelse var i november, hvor jeg blev valgt ind i byrådet.

Hvilke musikinstrumenter kan du, eller vil du gerne kunne spille på?

- I de hidtidige svar fra mine byrådskollegaer kan jeg se, at det musiske ikke er i højsædet. Det kan i øvrigt også høres under den fællessang, der indleder byrådsmøderne. Jeg kan spille klaver og guitar og synger rimeligt. Desværre er min spillelærerinde holdt op ved årsskiftet. Hun sagde dog, at det ikke var på grund af mig.

Hvad er din største last?
- Gennem et langt liv kan man jo samle mange laster og tilsvarende bruge mange kræfter på at komme af med dem. En af mine vedvarende laster er lakrids. Jeg kan let spise en pose Piratos. Jeg ved alt om risikoen for forhøjet blodtryk, hjertebanken med videre, men det smager altså godt

Hvad drømmer du om?
- Jeg kan jo godt frygte, at den fred, der trods alt har hersket heromkring i min levetid, ikke bliver ved. Jeg drømmer om, at slægterne efter mig må leve i den samme fred. På den korte bane drømmer jeg om, at vi om fire år kan sige, at byrådet viste mere respekt for borgernes penge, og der er igangsat en proces, hvor skatten kommer ned på landsgennemsnit.

Hvad er dine livretter?
- Stegt lever. Det er efterhånden svært at købe, og jeg kender ingen andre, der kan lide det. Så jeg laver det kun, når jeg skal spise alene.

- Er du til hund eller kat
- Både og. Jeg har en snart 13-årig ruhåret gravhund, der hedder Balder. En gravhund er lille med et enormt ego og et sind som en kat. Du kan godt gå tur med den uden snor, men så går I bare ikke samme tur. Men den er trofast, og du kan altid finde den ved dine fødder, når du sidder og ser fjernsyn.

Hvem er de 21 medlemmer af byrådet i Ringsted Kommune, og hvad optager dem, når de ikke er optaget af borgernes og kommunens politiske ve og vel. I serien »Bag om byrødderne« har DAGBLADET Ringsted bedt lokalpolitikerne om at svare på 10 spørgsmål om deres liv som privatmennesker.

arrow Bag om byrødderne: Livet er velkommen hos Egen Vinding og kone
21. februar 2018 kl. 09:17 Opdateret: kl. 17:42

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk