11. maj 2021
På toppen vajer dannebrog ved rejsegildet.
gallery icon

Se billedserie

På toppen vajer dannebrog ved rejsegildet.
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: At flytte ud af byen er det nye sort: Rejsegilde for lejeboliger i landsby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

At flytte ud af byen er det nye sort: Rejsegilde for lejeboliger i landsby
Ringsted - 03. maj 2021 kl. 17:40
Af Ulla Jensen

Pløret sætter sig godt fast i skoene, når man går en runde på byggepladsen. Vinden river og flår i de dunede jakker.

En gruppe håndværkere og en stribe interessenter stimler sammen på den forblæste byggeplads for at afholde et kombineret første spadestik og rejsegilde for 31 nye almene lejeboliger.

Det er først nu, Corona tillader fejringen.

De nye trætagrygge knejser forskudt fra hinanden. Tæt på naturen, skolen og børnehaven.

Vi er dog langt fra alfarvej, brolagte gader og den læ, som findes i større byer, hvor der normalt bygges lejeboliger.

De 31 lejeboliger er nemlig ved at blive opført i landsbyen Nordrup, ni kilometer sydøst for Ringsted. Her trækker byens 244 indbyggerne gerne i et par røjsere, når de skal ud og gå en tur.

Borgmester Henrik Hvidesten (V) får symbolsk lov at stikke spaden i den lidt knoldede jord. Bagefter holder han tale og fortæller, at da hjulene kom i gang igen efter finanskrisen, ville ingen bo på landet.

- Stort set alle investeringer i store byggeprojekter skete i helt store eller større byer. Det var dér, man ville bo, unge som ældre. Der var en kraftig urbanisering i hele landet. Der var en mangel på lyst til at flytte ud i landområderne, som her i Nordrup.

Fakta
  • Bygherre: PAB (Postfunktionærernes Andels-Boligforening)
  • Byggeforretningsfører: FA09
  • Arkitekt: Mangor & Nagel Arkitekter
  • Totalentreprenør: SB Entreprise
  • Antal enheder: 31 familieboliger – opføres som rækkehuse med egen terrasse:
  • 9 stk. 2-rumsboliger
  • 17 stk. 3-rumsboliger
  • 5 stk. 4-rumsboliger
  • Mdl. husleje kr. 4.680/6.120/7.560
Folk vil ud i naturen

Det har ændret sig nu - måske hjulpet på vej af corona:

- Interessen for at komme ud at bo i landområderne er tiltagene nu igen. Måske har et år med corona, hvor vi har været vant til at arbejde hjemmefra, været med til at skubbe til den udvikling. Jeg hører meget om interesse for at flytte ud af byen og helt tæt på naturen og blive en del af landsbyernes fællesskaber, siger Henrik Hvidesten.

Nikolaj Jørgensen er formand for boligselskabet PAB (Postfunktionærernes Andels-Boligforening), der bygger lejeboligerne. Han er begejstret for projektet i Ringsted Kommune og for det faktum, at selskabet nu tør rykke uden for København, når man bygger.

- At komme til en kommune som det nye boligselskab og blive mødt på den her måde, er helt fantastisk, pointerer han og fortsætter:

- Corona har lært os mange ting. At randområder er fantastiske. At flytte ud af byen er det nye sort. At arbejde hjemmefra i stedet for at belaste miljøet er måske også godt. Jeg er ikke spor i tvivl om, at corona har været medvirkende til at skabe en anden indstilling.

Æblehave og blommetræer

Torben Eriksen, der er direktør for totalentreprenøren SB Entreprise gav i sin tale Ringsted Kommune kredit for at handle hurtigt, da der var brug for ændringer undervejs i byggefasen.

Det eneste, der syntes at ærgre forsamlingen var, at adressen bliver for Æblehaven, når det er blommetræer, der står ved grunden.

Blandt talerne var desuden ingeniør Thomas Hansen og formand for Nordrup-Farendsløse Lokalråd Lars Vang, som heller ikke sparede på lovordene, inden hele selskabet gik til den traditionsrige menu, som ethvert rejsegilde byder på: Pølser og brød.

De 31 boliger forventes at stå færdige den 1. februar 2022.

-

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk