14. april 2021
Lugten i bilerne ledte politiet på sporet.
Lugten i bilerne ledte politiet på sporet.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Afsløret med ulovlig tobak ved kirke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Afsløret med ulovlig tobak ved kirke
Ringsted - 04. marts 2021 kl. 11:20
Af Jakob Fønss

Onsdag klokken 17.04 kørte en patrulje forbi en parkeringsplads på Ahorn Alle ved Klostermarkskirken i Ringsted. Betjentene fik øje på to biler, der holdt parkeret med motoren slukket.

Betjentene holdt ind og traf i den ene bil en 24-årig mand fra Ringsted, som i det samme smed en hashjoint og en lille pose med hash ud af bilen. Han blev visiteret og bilen blev ransaget.

Der blev i alt fundet 4,26 gram hash, som han blev sigtet for at besidde.

Kraftig lugt

I den anden bil sad en 22-årig mand fra Ringsted på førersædet. Bilen var fyldt med røg og der lugtede kraftigt af hash fra bilen, så politiet ransagede bilen og visiterede den 22-årige mand.

I bilen fandt politiet en lille klump hash på 1,32 gram, så han blev også sigtet for lov om euforiserende stoffer.

Hashen blev beslaglagt med henblik på konfiskation, hvilket de sigtede accepterede.

De kan begge forvente at høre mere fra politiet, når sagerne skal afgøres.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk